Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Titusinder af rumænere på gaden for 13. dag i træk

Et dekret er trukket tilbage og justitsministeren gået af. Men demonstranter kræver hele regeringens afgang.

Titusinder af rumænere trodsede kulden søndag aften og gik på gaderne for 13. dag i træk for at vise deres utilfredshed med regeringen.

- Tyve! Træd tilbage!, lød nogle af slagordene fra de mange, der var samlet foran regeringsbygningen i Rumæniens hovedstad, Bukarest.

Op mod 50.000 demonstranter deltog i protesten i Bukarest, skriver rumænske medier. I andre større byer var omkring 20.000 gået ud i gaderne for at vise deres modstand.

Rumæniens regering har allerede trukket et omstridt dekret om korruption tilbage, og justitsminister Florin Iordache har trukket sig fra sin post.

Men det er ikke nok for en stor del af rumænerne. De vil have hele regeringen til at trække sig.

- Justitsministerens afgang er ikke nok, efter hvad de forsøgte at gøre, siger den 33-årige forretningsdrivende Adrian Tofan, der deltager i søndagens protester.

- Vi vil give regeringen det røde kort, understreger han.

En anden demonstrant fortæller, at han nu fuldstændig har mistet troen på den siddende regering.

- Vi vil have denne regering til at træde tilbage. Vi stoler ikke på den. De vil have os til at gå baglæns, siger en anden demonstrant, Bogdan Moldovan, som er læge.

Det omstridte dekret, der nu er trukket tilbage, ville have afkriminaliseret visse former for korruption.

Det ville betyde, at man kun kan straffes med fængsel, hvis korruptionen handlede om beløb over 330.000 kroner.

Kritikere mener, at det er et slet skjult forsøg fra det socialdemokratiske regeringsparti, PSD, på at lade nogle af deres egne partifæller og embedsmænd slippe ud af korruptionssager.

Snesevis af andre lovgivere og borgmestre stod til at blive begunstiget af dekretet.

Den seneste tids demonstrationer er de største i Rumænien, siden den kommunistiske leder Nicolae Ceausescu faldt i 1989.

/ritzau/AFP

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.