Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Tilhængere af militsleder trænger ind i Iraks parlament

Under demonstration i Irak i det tungt bevogtede regeringsdistrikt er flere trængt ind i parlamentsbygningen.

Bagdad: Flere hundreder demonstranter trængte lørdag ind i Den Grønne Zone i Iraks hovedstad, Bagdad, og stormløb parlamentsbygningen, som ligger i det tungt bevogtede regeringsdistrikt.

Det drejer sig om tilhængere af Muqtada al-Sadr, siger to vidner ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Han beskrives som en magtfuld shiamuslimsk prædikant, der blandt andet har arrangeret demonstrationer i hovedstaden.

Den Grønne Zone har i ugevis været belejret af demonstranter og huser regeringskontorerne og udenlandske ambassader.

Tusindvis af al-Sadrs tilhængere har demonstreret uden for porten til zonen, der også er kendt som Den Internationale Zone, der tidligere var hjemsted for koalitionsstyrkernes styre af landet.

Nyhedsbureauet AFP skriver også, at de mange tusinde lørdag nåede ind i den tungt bevæbnede zone.

Demonstranterne viftede med irakiske flag og messede "fred, fred".

I de seneste måneder er Sadr atter dukket frem som en magtfaktor i Irak.

Han har titusinder af tilhængere, herunder militsfolk der hjalp med at forsvare Bagdad mod sunni-militante i 2004. I ugevis har demonstranterne stået ved portene til Den Grønne Zone, som svar på deres leders opfordring om at presse regeringen til reformer.

Sadrs tilhængere har tidligere også demonstreret i byen Basra i det sydlige Irak.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.