Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Tilbage til Afghanistan

Den afghanske regering og dens væbnede styrker er nu parat til selv at tage hånd om landets sikkerhed. Derfor kan Danmark ligesom de øvrige NATO-lande trække vore kamptropper hjem. Sådan lød begrundelsen, da den daværende regering i 2014 besluttede at sætte punktum for Danmarks aktive deltagelse i den langtrukne og dødensfarlige krig mod Taleban-oprørerne i Afghanistan. Godt 100 danske miltærfolk er blevet dernede for at udføre transport- og bevogtningsopgaver og hjælpe med træningen af den afghanske hær, som i øvrigt – lød det dengang – viser bedre takter i kampen mod Taleban.

Nu meddeler forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) så, at »vi vil øge antallet af soldater i Afghanistan, hvis der er behov for det.«

Ministerens vilje til oprustning på den centralasiatiske slagmark blev udtrykt i den forløbne uge, hvor USAs forsvarsminister, Jim Mattis, lagde vejen forbi for bl.a. at bede Danmark om et større militært bidrag i Afghanistan.

»I Afghanistan er vi oppe imod en målrettet fjende,« sagde Jim Mattis, hvis chef, præsident Donald Trump, overvejer at skrue kraftigt op for USAs kamp mod Taleban, Islamisk Stat, al-Qaeda og andre, der modarbejder den afghanske regerings forsøg på at stabilisere landet. USA har i øjeblikket 8.400 soldater i Aghanistan, og overvejelserne går på at styrke dem med yderligere 5.000 mand.

Og hvorfor skulle det så være nødvendigt? Nu gik det jo angiveligt lige så relativt godt i Afghanistan.

Forklaringen er, at det ikke er blevet ved med at gå så relativt godt efter tilbagetrækningen af NATOs kamptropper. Faktisk er der på flere områder sket tilbageskridt, og den afghanske hær var alligevel ikke helt så parat til selv at bekæmpe talebanerne. Ifølge SIGAR (the Special Inspector General for Afghan Reconstruction), en slags rigsrevison oprettet af Kongressen i USA, har Taleban i 2016 gennemført betydelige erobringer og påført den afghanske hær svære tab. Det landområde, som kontrolleres af den afghanske regering, er reduceret fra 72 til 57 procent, fastslår Sigar.

Den republikanske senator John McCain siger det lige ud: »I stedet for at prøve på at vinde, nøjes vi med at prøve på ikke at tabe.«

Dertil kommer, at Rusland siden Danmarks og de andre NATO-landes tilbagetog tilsyneladende er begyndt at blande sig i det blodige opgør om Afghanistans fremtid. Anklagen kommer fra den øverstkommanderende for USAs og NATOs styrker i Afghanistan, general John Nicholson, der i februar vidnede under en høring i det amerikanske senat. Arbejdet med at stabilisere landet kompliceres yderligere af en voksende russisk opbakning til Taleban-oprørerne, sagde generalen.

»Jeg tror, at det er for at underminere USA og NATO,« generalen, da blev spurgt om russernes motiver for at stive talebanerne af.

Og som general Nicholson understreger, er Ruslands indblanding, der tog fart sidste år, langt fra den eneste udfordring. Der er også den politiske korruption, en stærkt skrantende økonomi, etniske stridigheder og altså Taleban, der på ingen måde viser tegn på krigstræthed. Ikke desto mindre mener general Nicholson, at retningen er rigtig.

»Jeg mener, vi står i et vadested,« men det vadested er et, »der er til fordel for regeringen og de afghanske sikkerhedsstyrker,« sagde generalen.

Den amerikanske forsvarsminister er endnu mere optimistisk. Under det fælles pressemøde med Claus Hjort Frederiksen sagde Jim Mattis, at fjenden har mistet totredjedel af sin styrke og mister terræn og indflydelse i Afghanistan, efterhånden som regeringen under præsident Ashraf Ghani »vinder tilslutning, respekt og støtte« i befolkningen.

Det billede af det krigsarrede land har Mikkel Vedby Rasmussen, professor og institutleder ved Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet, dog svært ved at genkende.

»Jeg spørger mig selv, hvor lang tid vi kan blive ved med at investere i en konflikt, som vi ikke har vundet, og som der ikke er nogen udsigt til, at den afghanske regering kan vinde,« sagde professoren til Ritzau efter mødet mellem den danske og amerikanske forsvarsminister.

Det sidste er DF, der ligesom Socialdemokratiet synes parat til stemme for en militær oprustning i Afghanistan, enig i. Ifølge partiets udenrigsordfører og formand for Folketingets udenrigspolitiske nævn, Søren Espersen, er der ingen tvivl om, at Taleban vil komme til magten igen. Det kan Danmark og NATO ikke forhindre. Det, vi skal forhindre, er, at Afghanistan igen bliver et fristed som islamistiske terrorister, der vil ramme Vesten, mener han.

Dertil kan man tilføje endnu en snæver dansk/europæisk egeninteresse i en forstærket indsats i Afghanistan: Det store antal afghanere, der søger mod Europa. Denne begrundelse fremhæver Claus Hjort Frederiksen faktisk også selv, og dermed er de hundredtusinder af afghanere, der i de seneste år har banket på Europas dør, måske det bedste vidnesbyrd om, hvor godt det egentlig går i Afghanistan.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.