Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Tidligere socialistisk premierminister stiller op for Macron

Frankrigs tidligere socialistiske premierminister Manuel Valls vil stille op for bevægelsen "En Marche".

Et to år gammelt foto Emmanuel Macron, som i 2015 var Socialisternes økonomiminister, og Manuel Valls (th.), der dengang var socialistisk premierminister. Valls ønsker nu at støtte den kommende præsident og dennes politiske bevægelse »En Marche«.
Et to år gammelt foto Emmanuel Macron, som i 2015 var Socialisternes økonomiminister, og Manuel Valls (th.), der dengang var socialistisk premierminister. Valls ønsker nu at støtte den kommende præsident og dennes politiske bevægelse »En Marche«.

Paris. Frankrigs tidligere socialistiske premierminister Manuel Valls siger ifølge Reuters, at han ønsker at støtte den kommende præsident, Emmanuel Macron, og dennes politiske bevægelse »En Marche« (»Fremad«) ved parlamentsvalget i juni.

»Jeg vil være kandidat for præsidentens flertal i parlamentets underhus ved valget i juni, og jeg ønsker at slutte mig til hans bevægelse »Republikken En Marche« (»Republikken Fremad«),« siger Valls til radiostationen RTL.

Macron arbejder på at vinde flertal i Nationalforsamlingen ved valget i juni.

Lederen af den bevægelse, som Macron startede sidste år, Richard Ferrand, siger, at navnet »En Marche« (»Fremad«) er blevet ændret til »En Marche la République« - (»Republikken Fremad«).

Bevægelsen er samtidig ved at blive struktureret som et almindeligt politisk parti.

Ferrand sagde også, at navnene på Macrons 577 kandidater ved valget vil blive offentliggjort torsdag.

Valls var under valgkampen det mest fremtrædende medlem af det kriseramte socialistparti, som tilkendegav støtte til Macron.

Valls sagde, at han ville gøre alt, hvad han kan for at sikre, at Marine Le Pen fra Front National ikke kommer til magten.

Socialisterne er i præsident Francois Hollandes regeringstid blevet stadigt mere splittede mellem en midtersøgende og erhvervsvenlig fløj under ledelse af Valls og en radikal venstrefløj, som blev repræsenteret af Benoît Hamon ved første runde af præsidentvalget.

Macron bliver taget i ed som præsident den 14. maj ved en ceremoni i Élysée-palæet.

Macron vandt anden runde af det franske præsidentvalg med 66,1 procent af stemmerne mod 33,9 procent til Le Pen. Emmanuel Macron fik 20.753.797 stemmer mod 10.644.118 til Marine Le Pen.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.