Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Tidligere præsident indlagt på intensivafdeling

Ekspræsidentens tilstand betegnes som stabil efter lægeligt indgreb. Også Barbara Bush er blevet indlagt.

Den tidligere amerikanske præsident George H.W. Bush er blevet flyttet til intensivafdelingen på et hospital i byen Houston.

Ekspræsidentens tilstand skulle dog være stabil, oplyser hans kontor i en pressemeddelelse.

Bush blev tirsdag indlagt efter at have fået et ildebefindende. Senere fik han akutte problemer med sine luftveje, og lægerne var nødt til at foretage et "indgreb", der krævede bedøvelse. Han ligger nu til observation.

Vejrtrækningsproblemerne skyldes lungebetændelse, skriver kontoret.

Også George H.W. Bushs hustru, Barbara Bush på 91 år, er onsdag blevet indlagt. Det er sket ud fra et forsigtighedsprincip, da hun har oplevet træthed og hoste, lyder det.

George H.W. Bush er 92 år. Han var præsident fra 1989 til 1993. Det var i den periode, at USA indledte Golfkrigen efter Iraks fremmarch i nabolandet Kuwait.

Bush var republikansk vicepræsident i otte år under præsident Ronald Reagan, før han selv blev valgt til posten. Men han fik aldrig en anden embedsperiode, da han tabte til Bill Clinton.

Hans ældste søn, George W. Bush, blev senere præsident og sad på posten fra 2001 til 2009.

Den ældre Bush blev i 2015 indlagt med et brud i nakken, efter at han var faldet i familiens hus i Kennebunkport.

Sidste år blev han indlagt med vejrtrækningsproblemer, og han blev udskrevet nogle dage senere.

Bush har siddet i kørestol de seneste år, og han har i meget begrænset omfang optrådt offentligt, siden han blev 90 år.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.