Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Tidligere EU-leder skal hjælpe Goldman Sachs gennem brexit

Eks-kommissionsformand Barroso skal hjælpe amerikansk investeringsgigant gennem et kommende brexit.

José Manuel Barroso skal rådgive Goldman Sachs om, hvordan den store investeringsbank kommer bedst muligt gennem et britisk farvel til EU. (Arkivfoto) Scanpix/Thierry Charlier
José Manuel Barroso skal rådgive Goldman Sachs om, hvordan den store investeringsbank kommer bedst muligt gennem et britisk farvel til EU. (Arkivfoto) Scanpix/Thierry Charlier

London. Den amerikanske finansgigant Goldman Sachs har hyret den tidligere formand for EU-Kommissionen José Manuel Barroso.

Han skal være rådgiver og ikkeadministrerende formandspost i selskabets internationale forretning i Storbritannien, skriver Reuters og Financial Times.

Barroso skal stå for at føre Goldman Sachs gennem det britiske farvel til EU.

Et flertal af de britiske vælgere stemte ved en folkeafstemning i juni for at forlade EU. Det såkaldte brexit bliver en realitet, når Storbritannien har aktiveret artikel 50 i Lissabon-traktaten. Derefter har EU og briterne to år til at forhandle vilkårene på plads.

Goldman Sachs og flere andre amerikanske investeringsbanker betragtes som særligt sårbare over for en britisk udmeldelse af EU.

De er afhængige af de EU-regler, der giver mulighed for at tilbyde deres tjenester i hele unionen, mens de fleste af deres kontorer og ansatte befinder sig i Storbritannien.

Bankerne har tidligere sagt, at det kan blive nødvendigt at flytte medarbejderne til andre lande, så de ikke mister deres nemme adgang til EU-markedet.

José Manuel Barroso var formand for EU-Kommissionen fra 2004 og ti år frem. Da finanskrisen ramte EU-landene, var han med til at oprette en økonomisk redningsfond og stramme op på blandt andet budgetregler.

Det er ikke første gang, Goldman Sachs hyrer en tidligere politiker.

Den tidligere danske statsminister Anders Fogh Rasmussen blev sidste år ansat som rådgiver for den amerikanske finanskæmpe i forbindelse med virksomhedens i Danmark kontroversielle køb af aktierne i Dong Energy.

/ritzau/Reuters

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.