Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Tidligere Berlusconi-talsmand skal samle et splittet Europa-Parlament

Der skulle hele fire afstemningsrunder til, før den borgerlige italiener, Antonio Tajani, tirsdag aften var valgt som ny formand for Europa-Parlamentet. En stor opgave med at samle et splittet parlament venter for Tajani, der ikke er lige populær blandt alle i Europa-Parlamentet.

Der venter den konservative, italiener Antonio Tajani, 63 år, noget af et job, når han nu sætter sig som formand for Europa-Parlamentet frem til sommeren 2019. Han er ukendt for de fleste i offentligheden, men skal løfte arven efter den meget synlige Martin Schulz, der drager hjem til tysk politik. Samtidig skal han forsøge at samle Europa-Parlamentet, hvor et hårdt formandsopgør har fået socialdemokraterne til at erklære »den store koalition« mellem de borgerlige og socialdemokraterne for død.

Hele fire afstemningsrunder skulle der til tirsdag, før det stod klart, at Antonio Tajani havde vundet med 351 stemmer mod 282 til den socialdemokratiske kandidat, Gianni Pittella, der ligeledes er fra Italien. Det er første gang siden 1982, at der skulle fire runder til at finde en ny formand, og hele 80 medlemmer afgav ugyldige stemmer i den sidste runde i et klart tegn på, at mange hverken ønskede Tajani eller Pittella som ny formand.

Udadtil er det også store sager, der venter. Ikke mindst skal der gøres noget ved den udbredte EU-skepsis i Europa, hvor det demokratisk valgte Europa-Parlament ifølge Tajani har en central rolle at spille. Her spiller initiativer, der kan skabe flere job hovedrollen, siger italieneren.

Også i Brexit-forhandlingerne får Europa-Parlamentet en central rolle, fordi det skal sige god for skilsmisseaftalen mellem EU og Storbritannien. Parlamentet har insisteret på at være med ved bordet, selv om det er EU-Kommissionen, der står for selve de tekniske forhandlinger, der kræver et hav af juridiske eksperter, som kun EU-Kommissionen har.

Tajani skal her sikre maksimal indflydelse for Europa-Parlamentet, men samtidig sikre, at Europa-Parlamentet ikke ender med at blokere for en aftale, som EU-landene og EU-Kommissionen er tilfredse med. Her vil formændene for Det Europæiske Råd, Donald Tusk, og for EU-Kommissionen, Jean-Claude Juncker, der også begge tilhører den borgerlige gruppe, lægge et betydeligt pres på Tajani.

Set med danske øjne er særaftalen, der skal sikre dansk politi en fortsat tilknytning til det europæiske politisamarbejde Europol, helt afgørende. Her spiller Europa-Parlamentet nu den afgørende rolle, fordi aftalen skal gennem to høringer i Europa-Parlamentet, som kun kan lade sig gøre, hvis Parlamentet og herunder dets formand sikrer en ekstraordinær hurtig proces inden den skarpe deadline den 1. maj, hvor lovgrundlaget for særaftalen falder bort.

Hårde personangreb

Internt bliver det dog en genoprettelse af forholdet til socialdemokraterne, der bliver afgørende. Tajanis borgerlige gruppe har sammen med socialdemokraterne flertal i Europa-Parlamentet, og det flertal er blevet brugt effektivt de seneste år til at holde EU-skeptiske partier uden for indflydelse.

Men Socialdemokraterne har i valgkampen angrebet Tajani hårdt, og det ser ud til at fortsætte. Den økonomiske politik vil blive en slagmark, fordi der her er betydelig forskel på, hvordan den borgerlige gruppe og den socialdemokratiske gruppe mener, at man bedst får skabt nye job i Europa. Hvor de borgerlige ser sunde offentlige finanser som en betingelse for en bedre økonomi, der kan skabe nye job, vil socialdemokraterne bruge flere offentlige midler på at skabe job.

Samtidig vil en lang række sager fra fortiden jage Tajani. Han var midt i 1990erne med til at danne partiet Forza Italia og var talsmand for den tidligere italienske premierminister, Silvio Berlusconi, som mange i Europa-Parlamentet ikke bryder sig om, for nu at sige det mildt.

Berlusconis bemærkning i Europa-Parlamentet i 2003 om, at netop Martin Schulz - den senere populære formand for Europa-Parlamentet - ville være perfekt i rollen som leder af en koncentrationslejr i en film, har ingen glemt, og derfor vil Berlusconi-forbindelsen stadig blive trukket frem fra tid til anden af Tajanis kritikere i Parlamentet.

Værre er det dog, at Tajani var EUs kommissær for først transport og siden industri fra 2008 til 2014, hvor Volkswagen og formodentligt også andre bilproducenter snød med udledningen af skadelige partikler. Både Europa-Parlamentet, EU-Kommissionen og EU-landenes regeringer er under kritik for ikke at have gjort nok, og netop nu foregår der en kamp i Europa-Parlament for at nævne Tajani med navn i den Dieselgate-rapport, som skal vedtages i Europa-Parlamentet senere på året. Det vil være noget af en ydmygelse for en ny formand, og Tajani har derfor relativ kort tid til at få forholdet til socialdemokraterne tilbage på sporet.

Også Tajanis tidligere udmeldinger om, at børn med homoseksuelle forældrepar er sikre på at få »alvorlige psykologiske problemer« har bragt Tajani i uføre. Her har den danske socialdemokrat Jeppe Kofod ført an i kritikken, fordi udsagnet både mangler faktuelt belæg og er »dybt krænkende«, som Kofod formulerer det. Ifølge Jeppe Kofod er der med valget af Tajani lagt op til en hård fight på en lang række områder i de kommende måneder og år.

Mens Martin Schulz på flydende engelsk, fransk og tysk har været i stand til at tale Europa-Parlamentets sag alle vegne, vil Tajani være hæmmet af ikke helt så gode evner på de sprog, om end han kan tale engelsk og er glimrende til fransk udover sit modersmål. En profil som Schulz får han dog svært ved at blive - i hvert fald i begyndelsen.

Tajani har lovet, at han vil levere resultater ved at være en formand for samtlige 751 medlemmer af Europa-Parlamentet, og det er nok en meget klog strategi, selv om begyndelsen kan blive hård.

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.