Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Tiden rinder ud for jordskælvsofre

Chancen for at finde overlevende efter jordskælvet i Nepal svinder ind fra tirsdag morgen. Mangel på vand, elektricitet, gode veje og hopsitalssenge gør nødhjælpsarbejdet svært.

Tid kan være en ubarmhjertig størrelse.

72 timer, eller tre døgn, er den tid, de fleste kan overleve uden vand. Tirsdag morgen er 72 timer gået, siden Nepal blev ramt af et voldsomt jordskælv. Og chancen for at finde flere i live blandt støvede murbrokker og forvredne jernstænger vil til den tid være meget lille.

Siden det lille land mellem Indien og Kina lørdag blev ramt af et jordskælv 80 kilometer nordvest for hovedstaden Kathmandu, har efterskælv med jævne mellemrum rystet ruinerne. Indtil videre har mindst 3.900 mistet livet ifølge CNN, og det antal forventes at stige støt til mindst 5.000.

Selv om timerne går, bliver arbejdet med at lede efter overlevende ikke opgivet foreløbigt. Det vurderer Lisa Henry, katastrofechef i Folkekirkens Nødhjælp.

»Det er et svært arbejde, for det er kaotisk. Der er altid historier om dem, der overlevede, fordi der var en dråbe vand eller noget mad. Så der bliver en periode, hvor man vil blive ved med at lede efter folk,« siger hun.

Mandag er indsatsen fortsat fokuseret på redningsarbejdet, som koordineres af FN. Folkekirkens Nødhjælp hjælper til med at få folk ud af murbrokkerne og få nødhjælp til dem, oplyser katastrofechefen. Men inden længe skifter fokus fra de døde til de overlevende.

Et hold på i alt 12 mand, heraf otte danskere, tre svenskere og en nordmand, flyver til Nepal i løbet af mandag og tirsdag. De otte danskere er ansat i Beredskabsstyrelsen og skal hjælpe FN med at koordinere nødhjælpen overordnet ved at etablere en infrastruktur med blandt andet satellittelefoner til FNs udsendte. Det oplyser kommunikationschef i Beredskabsstyrelsen, Thomas Dybro Lundorf.

Flere vigtige hovedveje er i øjeblikket blokeret på grund af mudderskred, og kaos i Kathmandus lufthavn gør det svært at få nødhjælpen ud til resten af landet.

Nepal kæmper med nødhjælpsarbejdet

Nepal har ifølge en WHO-rapport fra 2011 godt to læger og 50 hospitalssenge per 10.000 indbyggere. Læger fra et hospital i Kathmandu siger til Reuters, at der mangler mere end 1.000 senge til at behandle patienterne.

Det er ligeledes en udfordring for de nepalesiske myndigheder at få nødhjælpen fragtet ud til de hundredtusindvis, der er flygtet i frygt for, at de mange voldsomme efterskælv vil få bygningerne til at kollapse.

Vand, elektricitet, sanitære forhold og fødevarer er en mangelvare blandt de mange nepalesere, der overnatter i telte eller for åben himmel. Samtidig er monsunsæsonen rundt om hjørnet, og frygten for sygdomsudbrud og manglen på medicin har fået vreden op i flere nepalesere.

»Vi er blevet flygtninge,« siger Sarga Dhaoubadel, der er studerende, mandag til nyhedsbureauet Reuters.

Sarga Dhaoubadel bor øst for Kathmandu i den oldgamle by Bhaktapur, hvor størstedelen af bygningerne er styrtet sammen. Udenfor en lokal skole bor Dhaoaubadel sammen med mange naboer i telte efter at have forladt hus og hjem.

»Ingen fra regeringen er kommet for at tilbyde os så meget som et glas vand,« siger hun.

»Ingen er kommet for at tjekke op på vores helbred. Vi er fuldstændig på egen hånd her. Alt, vi kan håbe på, er, at efterskælvene stopper, så vi kan forsøge at komme hjem.«

Kendt Mount Everest-bestiger kritiserer redningsarbejdet

Mandag morgen begyndte bjergredningskorps at hente strandede klatrere ned fra Mount Everest to og to ad gangen.

Verdens vel nok kendteste bjergbestiger og eventyrer, sydtyrolske Reinhold Messner, kritiserer over for den tyske radiostation Hessischer Rundfunk, at redningsindsatsen i Nepal foregår »i to klasser«.

Prioriteringen er forkert, mener Messner, for i første række bør man hjælpe menneskene i den nepalesiske hovedstad og ikke bjergbestigerne.

»I dalen omkring Kathmandu og de tilstødende kløfter er der indtruffet en langt større katastrofe,« siger Messner, der som den første besteg Mount Everest alene og uden ilt.

»Det er kynisk, at man gør sådan et stort nummer ud af bjergbestigerne ved Mount Everest, der hver især har givet 80 til 100.000 dollars for turen.«

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.