Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Tiårig muslimsk dreng afhørt efter stavefejl

Britiske lærere er forpligtet til at melde ethvert tegn på ekstremistisk overbevisning.

Arkivfoto.
Arkivfoto.

London: En tiårig muslimsk dreng, som stavede forkert i en engelsktime i skolen i Storbritannien, er blevet undersøgt at politiet på grund af sin stavefejl:

I en beskrivelse af sit hus, som har en "terrasse", havde den tiårige skrevet et "terrorist hus", oplyser BBC. Drengen skulle skrive "terraced house", men kom i stedet til at skrive "terrorist house".

Drengen, som går i skole i Lancashire, blev afhørt af det lokale politi i sit hjem dagen efter stavefejlen, og familiens laptop blev undersøgt.

Britiske lærere har siden juli ved lov været forpligtet til at indrapportere ethvert tegn på ekstremistisk adfærd eller ekstremistiske overbevisninger hos deres elever.

Drengens familie siger, at politiets besøg i deres hjem i december var et chok for dem, og forældrene ønsker en undskyldning fra både skolen og politiet.

BBC, der skriver på dets hjemmeside, at det ikke vil offentliggøre drengens identitet, citerer pårørende til drengen for, at læreren mest af alt burde bekymre sig om den 10-åriges dårlige stavning.

- Han burde ikke have været udsat for dette, og han er nu bange for at skrive, siger en kusine til drengen.

Miqdaad Versi, som er vicegeneralsekretær i Storbritanniens Muslimske Råd, der er den største britiske paraplyorganisation for islamiske grupper, siger, at han kender til dusinvis af lignende sager.

- Vi nærer dyb bekymring for, at enkeltpersoner, som blot lever deres liv, bliver set som potentielle terrorister snarere end studerende, siger han.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.