Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Theresa Mays politiske liv hænger i en tynd tråd

Spekulationerne svirrer om den britiske premierministers fremtid. Politiske iagttagere mener, at hun vil blive tvunget til at gå af, efter at de konservative har mistet deres regeringsflertal.

Det britiske parlamentsvalg som Theresa May udskrev, havde til formål at styrke de konservatives mandat, forud for Brexit-forhandlingerne med EU. Men valget havde det absolut modsatte resultat. Nu er spørgsmålet: Bliver May siddende som premierminister?
Det britiske parlamentsvalg som Theresa May udskrev, havde til formål at styrke de konservatives mandat, forud for Brexit-forhandlingerne med EU. Men valget havde det absolut modsatte resultat. Nu er spørgsmålet: Bliver May siddende som premierminister?

Er Theresa May fortsat i 10 Downing Street over middag i dag?

Ingen ud over hende selv og hendes nærmeste ved det, men det er det spørgsmål, som alle politiske iagttagere spekulerer på og snakker om lige nu. Labour-leder Jeremy Corbyn leverede en af de største overraskelser i britisk valghistorie, da Labours fremgang fjernede det konservative regeringflertal.

En officiel erklæring fra premierministerkontoret lød fredag morgen, at »May ikke har nogen intentioner om at trække sig« ifølge BBC, og at premierministeren vil arbejde videre med valgresultatet, hvor de konservative blev største parti.

Formelt giver valgresultatet de konservative og May retten til at forsøge at danne regering efter, at valget gav konservative 315 mandater, mens Labour fik 261 mandater i Underhuset. Der er 650 pladser i alt.

Simon Hix, professor i europæisk politik og rådgiver for den tidligere konservative regering, sagde til Berlingske i løbet af valgnatten, at han langt fra var sikker på, at May får lov til at forblive i spidsen af de konservative – og dermed også landet:

»Man var allerede i færd med at hvæsse knivene. Hun havde i forvejen ikke ret stor opbakning. I partiet vil man have knivene fremme med et dårligt valgresultat, selv om det lige i øjeblikket er svært at se noget alternativ.«

For May personligt er valgresultatet en rendyrket katastrofe. Og premierministeren, der igen og igen har talt om en »stærk og stabil« hånd, har nu kastet britisk politik ud i en af værste politiske kriser i nyere tid.

»Jeg mener, at Mays position ser svær ud uden et konservativt flertal. Det var jo faktisk hele ideen med valget at bringe de konservative så meget foran som muligt. Blandt de konservative vil mange se det som Mays skyld, at hun ikke var i stand til at udnytte det meget store forspring i meningsmålingerne ved valgkampens begyndelse,« sagde Sara Hobolt, dansk professor og valgforsker ved London School of Economics.

»Nogle vil være ude med knivene, hvis hun ikke går selv.«

Da May udskrev valget i april var det en stor overraskelse for mange briter. May havde flere gange understreget, at hun ville holde fast i den fastlagte femårsperiode frem til næste valg i 2020. Hun fastholdt, at hun ikke havde behov for et politisk mandat ved et valg efter Brexit og efter, at hun sommeren 2016 var blevet udpeget af partifæller til at tage over efter David Cameron.

May fastslog, at landet havde brug for politisk stabilitet til EU-udmeldelsesforhandlingerne, og at hendes ledelse leverede den stabilitet. Da May så alligevel besluttede sig for valget 10 måneder efter EU-folkeafstemningen, skete det først efter, at hun officielt havde udløst udmeldelsen af EU med Artikel 50 og sat den to års udmeldelsesproces i gang.

På det tidspunkt var der spæde røster om, at det havde været det politisk ansvarlige at udskrive valget inden udløsningen af Artikel 50, hvis hun ønskede et valg. Den kritik druknede hurtigt i forventningen om en konservativ jordskredssejr. Nogle talte om et flertal på op til 200 mandater.

Sådan gik det ikke, og det er den ydmygende situation, som May i øjeblikket må overveje, inden hun som bebudet  træder frem foran 10 Downing Street i dag ved middagstid dansk tid og fortæller briterne, hvilke konklusioner hun har draget af valget.

I stedet for sit ønskede »klare mandat« er hun endt med i bedste fald at kunne skabe den »kaos-koalition«, som May i valgkampen hånligt sagde, at Corbyn havde til hensigt at kaste briterne ud i. I hele valgkampen har det ligesom ved valget i 2015 været et konservativt tema, at en Labour-koalitionsregering ville »komme i lommen« på de skotske nationalister i SNP.

Nu kan en konservativ regering, hvis det lykkes at danne den, komme i lommen på de nordirske loyalister i DUP.

Den nordirske politiker fra DUP Simon Hamilton erklærede ifølge BBC, at hans parti vil blive ”utrolig vigtig” i den nye sammensætning i Underhuset, og at partiet vil presse på for »en god aftale for Nordirland, mens vi forlader EU.«

Det var retorik nøjagtig, som May har advaret om, at Corbyn ville stå over for fra Skotland. Hun spillede hasard og tabte.

Om May selv beslutter at betale prisen, eller om nogen tvinger hende til det, vil vise sig, når hun holder sin valgtale for nationen i dag. Den tidligere konservative finansminister og Mays politiske modstander George Osborne sagde til ITV, at »Theresa May bliver formodentligt en af de mest kortlivede premierministre på posten i vores historie.«

Uffe Taudal er Berlingskes korrespondent i Storbritannien

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.