Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Theresa Mays opgave er simpel: Hun skal mægle for verden og redde briterne

Den britiske premierminister er den første internationale regeringsleder, der sidder over for USAs nye præsident. Det er en stor mulighed for at placere Storbritannien forrest i en ny verdensorden, men først skal Theresa May bevise, at hun kan få Donald Trump til at lytte.

Den britiske premierminister Theresa May talte torsdag aften til medlemmer af det republikanske parti. Hendes fokus på flere punkter, hvor den britiske regering er uenig med USAs nye præsident har skabt øgede forventninger til mødet med Donald Trump fredag. Foto: AFP 
Den britiske premierminister Theresa May talte torsdag aften til medlemmer af det republikanske parti. Hendes fokus på flere punkter, hvor den britiske regering er uenig med USAs nye præsident har skabt øgede forventninger til mødet med Donald Trump fredag. Foto: AFP 

Donald Trump har angiveligt haft stor fornøjelse de seneste dage med at kalde Theresa May for »min Maggie«. USAs præsident vil gerne fremstå som en ny udgave af den tidligere republikanske præsident Ronald Reagan, der for tre årtier siden havde et særligt forhold til den britiske premierminister Margaret Thatcher.

Men den nuværende, kvindelige britiske premierminister viste i sin tale torsdag aften til republikanske politikere forsamlet i Philadelphia, at hun har en helt anden premierminister i tankerne som forbillede for sit besøg i USA. Hele fire gange refererede May symbolsk til Winston Churchill. Hun citerede fra Churchills tale fra hans besøg i USA under Anden Verdenskrig, hvor han bandt et værdifællesskab for briter og amerikanere, der »taler samme sprog, knæler foran de samme altre, og i en meget stor udstrækning stræber efter de samme idealer«.

Og May konstaterede, at Churchill sammen med USA havde lagt grunden for oprettelsen af FN i kampen for en friere verden og samtidig havde knyttet de to lande endnu tættere sammen for »at vinde en Kold Krig, som mange ikke engang havde opdaget endnu«.

Symbolikken kan virke bombastisk, men sammenligningen med disse dages besøg i USA for May er langt fra grebet ud i luften. Den britiske premierminister har en opgave, der er lige så simpel at definere, som den er uforudsigelig og politisk kompliceret.

Først og fremmest skal hun redde briterne. Trumps invitation til May som den første internationale regeringschef er en uventet og kærkommen anledning til at bryde ængstelsen og bekymringen over mulig international isolation. Brexit-folkeafstemningen har også fået mange til at juble over en fremtidig, national frihed, men selv fremtrædende »Brexiteers« indrømmer, at fremtiden for briterne er meget uforudsigelig.

Trump har sagt, at han »hurtigst muligt« ønsker en handelsaftale med May og Storbritannien. Det kan så først blive efter EU-udmeldelsen og de efterfølgende forhandlinger om betingelserne for bruddet, der er sat til to år. Indtil da er briterne forhindret af EU-traktaten i at forhandle selvstændige handelsaftaler.

Derefter venter en tidskrævende og mulig kompliceret proces med at få en handelsaftale gennem USAs kongres. Britiske politikere og forretningsfolk advarer desuden om, at en handelsaftale ikke nødvendigvis er så simpel og ønskværdig som Mays regering har lagt op til.

USAs gigantiske økonomi vil give amerikanerne væsentlig større tyngde i forhandlinger, og mulige krav om at få adgang til gunstige kontrakter i det britiske sundhedssystem og fri handel med genmodificerede fødevarer er bare to punkter, der kan give May problemer både indenrigspolitisk og i ønsket om en fremtidig tilknytning til EUs marked.

Men de lange udsigter til en egentlig handelsaftale giver til gengæld både Trump og May mere råderum i retorikken, og begge har de seneste dage igen og igen understreget deres gode viljer. Selve symbolikken i forbrødringen kan blive en kæmpegevinst for May i de fremtidige forhandlinger med EU – samt for den sags skyld resten af verden.

»Verden gennemgår en tid med forandringer – og som svar på de forandringer kan vi enten være passive tilskuere eller vi kan tage muligheden for igen at lede. Og at føre an sammen. Jeg mener, at det i vores nationale interesse at gøre det,« sagde May i sin tale, hvor hun forinden havde fastslået, at briterne vil »opbygge et nyt partnerskab med vore venner i Europa. Vi vender ikke ryggen til dem«.

Trump har åbent erklæret, at han ikke anser EU for levedygtig mange år endnu. Hans tilbud om en aftale med briterne bliver af nogen set som en udfordring til EU og en slet skjult opfordring til andre EU-skeptiske lande om også at bryde ud af den europæiske union.

Men Mays ordvalg lagde op til, at briterne er villige til at arbejde for europæiske interesser i forholdet til Trumps administration. Det fører over i Mays anden store opgave af churchillske proportioner i mødet med Trump. Hun skal mægle for verden. Trump har lagt op til genoverveje stort set alle USAs internationale forbindelser. USAs præsident har kaldt NATO »forældet« og skabt tvivl om alliancens løfte om at altid at ville forsvare hinanden. Han har lagt aftaler med EU og internationale handelsaftaler på is og lover, at USAs fremtidige handel vil foregå ud fra et striks »USA først« protektionistisk princip, og han har har bebudet store toldsatser på import for at beskytte hjemmemarkeder.

Trump har udpeget handel med Kina som den helt store skurk, der stjæler amerikanske arbejdspladser med unfair konkurrence. Han har også sagt, at han vil blokere for kinesiske magtudøvelse over for nabolande, og han har desuden sagt, at han vil slå hårdt ned på muslimsk fundamentalisme og ekstremisme uden at definere det nærmere.

Den aggressive retorik har ført til dybe bekymringer over store dele af verden. Mange frygter handelskrig og et opgør med den liberale verdenshandel, og nogle frygter en rigtig storkrig og en afslutning på verden, som vi kender den. Her har May med sit møde fredag og et fremtidigt »særligt forhold« sin store chance for at placere Storbritannien i forreste parket i en ny verdensorden.

Mange har kaldt Storbritanniens brud med EU for et stort tab af international indflydelse for briterne. Men hvis May viser, at hun er villig til at kritisere Trump og forsvare den liberale markedsøkonomi og international frihandel samt internationalt samarbejde, vil mange i Vesten, kinesere, den muslimske verden og mange andre stå i stor gæld til hende.

May har fastslået, at hun ønsker at gøre Storbritannien til et internationalt fyrtårn for frihandel, og i sin tale pointerede hun, at både USA, Storbritannien og verden har brug for internationale institutioner uanset, at de ikke altid fungerer perfekt og kan trænge til at blive reformeret:

»For at håndtere den moderne verdens trusler, må vi genopbygge tillid til de instituioner, som vi alle støtter os til. Det gælder også multinationationale institutioner. Fordi vi ved, at en stor del af de trusler, som vi står over for i dag – global terror, klimaændringer, organiseret kriminalitet, hidtil usete folkevandringer – ikke stopper ved de nationale grænser. Så vi må række ud til de multinationale institutioner som FN og NATO, der opfordrer til internationalt samarbejde og partnerskab.«

De russiske ledere vil måske ikke være så begejstret for Mays tale. Hun benyttede referencer fra Thatcher og Reagans skeptiske tilgang over for det daværende Sovjetunionen til at advare om nok at have kontakt med Rusland men samtidig »passe på«. Det falder til gengæld i god jord hos både republikanske politikere og europæiske ledere samt andre, der er bekymret over Ruslands voksende indflydelse på den internationale scene og især er bekymrede over Trumps tilsyneladende ligegyldighed over for påstået russisk indblanding i amerikansk politik.

Men May kan tale Vestens sag og forsøge at mægle på vigtige punkter for mange andre lande. Trump har brug for May for at vise, at han er en statsleder, der kan håndtere verden. Mange i en utryg verden vil se mindst lige så meget efter tegn på, at den britiske premierminister kan håndtere Trump. Hendes møde med USAs præsident er første chance for at få et ord indført. Nu skal hun vise, at hun kan få ham til at lytte.

Uffe Taudal er Berlingskes korrespondent i Storbritannien.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.