Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Theresa May under angreb i parlamentet: Nægter at have ladet sig diktere af Trump

Den britiske premierminister, Theresa May, forsvarer sin beslutning et angreb i Syrien i parlamentet.

Den britiske premierminister, Theresa May, står skoleret i parlamentet, hvor hun bliver udspurgt om angrebet i Syrien. Scanpix/Pru/arkiv
Den britiske premierminister, Theresa May, står skoleret i parlamentet, hvor hun bliver udspurgt om angrebet i Syrien. Scanpix/Pru/arkiv

Den britiske premierminister, Theresa May, er i krydsild i det britiske parlament, hvor hun svarer på, hvorfor hun sendte britiske fly i kamp i Syrien i en debat i det britiske parlament.

Her nægter hun at have taget imod ordre fra den amerikanske præsident, Donald Trump.

»Vi gjorde ikke det her, fordi præsident Trump bad os om det, vi gjorde det, fordi vi mente, at det var den rigtige ting at gøre, og vi ikke var alene. Der er bred international støtte til aktionen, som vi har gennemført,« siger May i parlamentet.

Storbritannien gik sammen med Frankrig og USA til angreb i Syrien natten til lørdag.

Den militære aktion var ifølge May målrettet at forhindre det syriske regimes brug af kemiske våben.

I parlamentet bliver Theresa May blandt andet spurgt til, om det betyder, at Storbritannien også i fremtiden vil angribe, hvis kemiske våben bliver brugt.

Dertil svarer premierministeren:

»Ingen skal være i tvivl om vores stålfasthed i forhold til at sikre, at vi ikke ser en situation, hvor brugen af kemiske våben bliver normaliseret.«

Den britiske oppositionsleder Jeremy Corbyn har stærkt betvivlet, om der har været et legitimt grundlag for at angribe i Syrien. Det har han mandag skrevet en lang kronik om i den britiske avis The Guardian.

Også i mandagens debat i det britiske parlament, udfordrer han grundlaget for angrebet.

Han minder May om, at hun har lovet at fremlægge fuld dokumentation for angrebet og spørger retorisk, om »Saudi Arabiens brug af tøndebomber i Yemen også betyder, at landet kan blive bombet som 'straf'«, skriver det britiske medie Sky News.

Hertil svarer May, at det er brugen af kemiske våben, som den britiske regering mener at have efterretninger, der bevidner, som gør forskellen.

/ritzau/Reuters

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.