Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Theresa May: Trump lover fuld støtte til Nato

Trump og May er enige om, at Nato er bolværket i det europæiske forsvar, siger den britiske premierminister.

USA's præsident, Donald Trump, lover "100 procent" støtte til Nato, siger den britiske premierminister, Theresa May, efter et møde mellem de to ledere.

May siger på et pressemøde, at hun og Trump talte om forsvars- og sikkerhedspolitik under deres møde fredag i Det Hvide Hus.

Hun tilføjer, at de var "enige i vores anerkendelse af Nato som bolværket" for Europas forsvar.

Trump har tidligere kaldt Nato en "forældet" institution.

May siger endvidere, at hun fortsat vil arbejde for at overbevise sine europæiske kolleger om, at de skal betale deres del af medlemskabet i forsvarsalliancen.

Theresa May er den første udenlandske regeringschef, der besøger Trump i Det Hvide Hus, efter han blev taget i ed som USA's præsident for en uge siden.

De to ledere drøftede blandt andet også forholdet til Rusland på deres fælles pressekonference.

May understregede, at Rusland må respektere Minsk-aftalen om Ukraine, og at hun ikke er tilhænger af at ophæve sanktionerne mod Rusland.

Trump nøjedes med at sige, at han ønsker et godt forhold til Rusland. Præsidenten afviste at sige, om han er klar til at fjerne de sanktioner, der er indført.

/ritzau/AFP

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.