Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Theresa May søger europæisk fodslag mod truslen fra Rusland

Storbritanniens premierminister advarer om, at Ruslands aggressive opførsel ikke respekterer grænser.

Den britiske premierminister, Theresa May, gentager ved ankomsten til EU-topmøde i Bruxelles torsdag sin meget direkte anklage om, at Rusland stod bag nervegiftangrebet i Salisbury 4. marts.

- Rusland arrangerede et skamløst og hensynsløst angreb mod Storbritannien, da de forsøgte at dræbe to mennesker på gaden i Salisbury.

- Det står stadig mere klart, at truslen fra Rusland ikke respekterer grænser. Det er led i et mønster af russisk aggression mod Europa og vores nærmeste naboer fra det vestlige Balkan til Mellemøsten, siger May.

May takker for den solidaritet, hun har mødt fra Storbritanniens allierede, efter at den tidligere russiske dobbeltspion Sergej Skripal og hans datter, Julia, blev angrebet.

Men hendes anklage mod Rusland går betydeligt længere, end der er lagt op til, at EU-lederne vil gøre.

Under mødet ventes May at presse på for at få det samlede EU til at bakke mere direkte op om den britiske regerings overbevisning om, at Rusland stod bag.

I udkastet til topmødets sluterklæring står det indirekte. Ved mødets begyndelse står der, at lederne "tager den britiske regerings vurdering af, at Rusland højst sandsynligt bærer ansvaret, meget alvorligt".

Det menes blandt andet at være Grækenland og Ungarn, der tøver med at pege direkte på Rusland.

Grækenlands premierminister, Alexis Tsipras, undgår ved ankomsten til topmødet at svare direkte på, om der er brug for en stærkere fælles fordømmelse.

- Vi skal udtrykke vores solidaritet med Storbritannien og det britiske folk. Men vi må også efterforske sagen. Vi er nødt til at opføre os meget ansvarligt i denne her sag, siger Tsipras.

Storbritannien og Rusland har i kølvandet på forgiftningen udvist 23 af hinandens diplomater. Der kan være lignende skridt på vej fra andre EU-lande.

Litauens præsident, Dalia Grybauskaite, siger i Bruxelles, at Litauen meget vel kan vælge også at udvise russiske diplomater.

- Vi vurderer alle sammen lignende skridt. Det gør jeg også selv som præsident i Litauen, siger hun.

EU-lederne vil også benytte anledningen til at styrke deres fælles forsvar mod kemiske, biologiske, radiologiske og atombaserede trusler.

Topmødet vil derfor bede EU-Kommissionen og EU's udenrigschef, Federica Mogherini, om at lægge en plan for, hvordan det kan ske.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.