Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Theresa May sender kondolencebrev til Putin efter brand

Den britiske premierminister kondolerer Rusland efter katastrofebrand i Sibirien, hvor 64 omkom.

Britisk premierminister Theresa May.
Britisk premierminister Theresa May.

Moskva. Den britiske premierminister, Theresa May, har sendt et kondolencebrev til den russiske leder, Vladimir Putin, efter en storbrand i et indkøbscenter i den sibiriske by Kemerov, hvor 64 mennesker omkom, skriver det russiske nyhedsbureau RIA.

Kondolencebrevet fra London til Moskva er sendt midt under den værste krise i nyere tid mellem de to lande, efter et giftangreb i den engelske by Salisbury 4. marts.

I alt har 27 lande indtil videre udvist mere end 130 russiske diplomater som reaktion på, at en tidligere russisk dobbeltagent og hans datter blev angrebet med nervegift i Salisbury.

Ifølge britiske efterforskere er de blevet forgiftet med nervegiften Novichok, som oprindeligt er udviklet af Sovjetunionen.

I en erklæring fra den britiske premierminister mandag hed det, at de koordinerede reaktioner "er en klar demonstration af, at vi står sammen skulder ved skulder og sender det stærkeste signal til Rusland om, at det ikke kan fortsætte med at gå op imod folkeretten og internationale normer".

Putin besøgte tirsdag Kemerov i Sibirien, hvor over 100 mand er sat ind for at efterforske årsagen til branden.

Det russiske undersøgelsesudvalg har foreløbig konkluderet, at en sikkerhedsvagt havde slukket alarmsystemet i indkøbscentret. Desuden var nødudgange i bygningen blokeret.

Efterforskerne har også konstateret en række alvorlige brud på sikkerhedsreglerne i bygningen.

Putin indledte tirsdagens møde i Kemerovo med et minuts stilhed for ofrene for ulykken.

Branden har kostet flere liv end nogen anden brand i Rusland siden Sovjetunionens opløsning.

/ritzau/Reuters

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.