Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Theresa May advarer EU: Straf for udmeldelse vil ikke blive accepteret

Den britiske premierminister kalder det en uvenlig handling, der vil være katastrofalt selvødelæggende, hvis EU-landene beskytter unionen ved at tilbyde Storbritannien en dårlig aftale.

Theresa May advarer EU og de øvrige medlemslande om, at Storbritannien vil tage kampen op, hvis EU forsøger at »straffe« briterne for at udmelde sig af EU. Foto: AFP 
Theresa May advarer EU og de øvrige medlemslande om, at Storbritannien vil tage kampen op, hvis EU forsøger at »straffe« briterne for at udmelde sig af EU. Foto: AFP 

Den britiske premierminister, Theresa May, sendte tirsdag en klar advarsel til EU. Hvis EU forsøger at straffe Storbritannien under de kommende udmeldelsesforhandlinger vil det være en »katastrofal, selvødelæggende handling.«

»Vi vil ikke se det som en venlig handling, og Storbitannien vil ikke acceptere det scenarie,« erklærede May.

Den britiske premierminister havde forinden i sin store EU-tale tirsdag konstateret, at EU og medlemslande måske kan være fristet til at forhindre en god udmeldelsesordning og en god gensidig, fremtidig aftale med Storbritannien for at forebygge risikoen for, at andre følger det britiske Brexit.

Men i det tilfælde vil Storbritannien gøre, hvad der er nødvendigt og være fri til at »ændre den økonomiske model«, understregede May. Samme formulering blev tolket som en underlæggende trussel om, at EU kan stå over for et britisk skattely på den anden side af kanalen, da den britiske finansminister, Philip Hammond, lancerede tanken i weekenden i et interview med en tysk avis.

Nu blev det sagt direkte henvendt til de europæiske EU-medlemmer af premierministeren selv i en tale, hvor hvert eneste ord var vejet på en guldvægt.

»Ingen aftale er bedre end en dårlig aftale med Europa,« fastslog May og sagde, at Storbritannien sagtens kan håndtere en situation uden aftale med EU.

May understregede samtidig, at Storbritannien i høj grad ønsker en handelsaftale med EU og den størst mulige grad af fri handel i fremtiden efter det britiske Brexit. Hun sagde også, at briterne søger en aftale, der vil være til gavn for begge parter som gode naboer og venner med ”fælles værdier”.

May lagde i sin tale vægt på, at hendes regering planlægger at trække Storbritannien ud af EU fuldt og helt, men at hun ønsker fortsat og udstrakt samarbejde med EU som to selvstændige enheder. Premierministerens trussel eller advarsel blev gemt godt nede i teksten, men hverken hun eller nogen andre kunne være i nogen tvivl om, at der blev lyttet intenst til hvert ord i Bruxelles og alle EUs øvrige hovedstæder.

Storbritannien ønsker, at EU har succes og ønsker på ingen måde at ”underminere” EU og den union, som  Storbritannien fuldt ud respekterer, at de »europæiske venner og allierede« har valgt at fortsætte i, erklærede May.

Men advarslen var klar: Hvis EU forsøger at beskytte Unionen mod yderligere udmeldelser ved at bruge EU-forhandlingerne med Storbritannien som en advarsel til andre lande, er venskabet forbi. Så har Storbritannien til hensigt at slå igen, hvor det gør ondt.

Uffe Taudal er Berlingskes korrespondent i Storbritannien.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.