Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

The Sun: May vil tilbyde EU 20 milliarder pund ekstra

Briterne er under pres for at få forhandlingerne ind i en ny fase om de fremtidige handelsbånd til EU.

Den britiske premierminister, Theresa May, er under pres for at få forhandlingerne med EU ind i en ny fase om de fremtidige handelsbånd.
Den britiske premierminister, Theresa May, er under pres for at få forhandlingerne med EU ind i en ny fase om de fremtidige handelsbånd.

Den britiske premierminister, Theresa May, forbereder et udspil om at tilbyde op til 20 milliarder pund (over 166 milliarder kroner) yderligere til EU som led i brexit-skilsmisseaftalen, skriver avisen The Sun torsdag.

Den britiske brexit-minister, David Davis, sagde ellers søndag, at Storbritannien ikke vil komme med et udspil i form af et beløb eller en opskrift for, hvad det mener, at det skylder EU.

Briterne er under pres for at få forhandlingerne ind i en ny fase om de fremtidige handelsbånd til EU.

EU's chefforhandler, Michel Barnier, sagde efter sjette forhandlingsrunde i sidste uge, at Storbritannien nu har to uger til at skabe klarhed over landets positioner på afgørende områder i forhandlingerne.

Ellers kan et EU27-topmøde i december ikke nå at give grønt lys for næste etape, der handler om fremtidens forhold.

EU27-landene vil have »tilstrækkelige fremskridt« på tre afgørende områder, før de vil gå videre til anden fase i exit-forhandlingerne.

Det handler om den økonomiske slutopgørelse. Om EU-borgernes fremtidige rettigheder i Storbritannien. Og om forholdene ved grænsen i Irland.

Forhandlingerne i den indledende fase om verdens femtestørste økonomis udmeldelse af EU startede i juni i Bruxelles.

Det næste EU-topmøde og næste mulighed for at konstatere tilstrækkelige fremskridt om exit-betingelserne er torsdag den 14. og fredag den 15. december.

EU ønsker at afslutte exit-forhandlingerne med Storbritannien i oktober næste år for at give tid til oversættelse til alle EU-sprog, nationale procedurer og vedtagelse i Europa-Parlamentet.

Fredag den 29. marts 2019 ved midnat forlader Storbritannien efter planen EU.

/ritzau/Reuters

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.