Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Texas sigter politimand for skuddrab på sort teenager

En 15-årig dreng blev ifølge medierapporter skudt i hovedet af politimand, som skød ind i bil.

Teenageren Jordan Edwards blev skudt, da han sammen med fire andre var på vej væk fra en fest. Nu sigtes en 37-årig politimand for drabet. EPA/MERRITT LAW FIRM / HANDOUT HANDOUT EDITORIAL USE ONLY/NO SALES
Teenageren Jordan Edwards blev skudt, da han sammen med fire andre var på vej væk fra en fest. Nu sigtes en 37-årig politimand for drabet. EPA/MERRITT LAW FIRM / HANDOUT HANDOUT EDITORIAL USE ONLY/NO SALES

Dallas. I Texas har en politimand, der skød ind i en bil fyldt med teenagere og angiveligt dræbte en 15-årig afroamerikansk dreng, meldt sig selv til myndighederne efter at være blevet sigtet for drab, skriver flere medier i den amerikanske delstat.

Den 37-årige politimand Roy Oliver, som er hvid, er angiveligt blevet afskediget fra politiet efter drabet på teenageren.

Sammen med en kollega blev Oliver sendt ud til en adresse i Dallas-forstaden Balch Springs, hvor nogen havde anmeldt teenagere for at drikke alkohol ved en fest natten til den 29. april, skriver The Dallas Morning News.

Teenageren Jordan Edwards og fire andre var på vej væk fra festen i deres bil, efter at de havde hørt skud blive affyret i området.

Oliver affyrede et gevær mod bilen og ramte den 15-årige i hovedet, hedder det i medierapporterne. Teenageren døde kort efter.

To brødre til den 15-årige var med i bilen.

Oliver har meldt sig selv og er sigtet for drab i Parker Countys fængsel i Weatherford - omkring 100 kilometer vest for Dallas. Han er efterfølgende blevet løsladt mod en kaution.

- Bevismaterialet tyder på, at politimanden havde til hensigt at såre en person alvorligt, hedder det i en pressemeddelelse fra sheriffens kontor i Dallas County.

Hvide politimænds skuddrab på unge sorte har adskillige gange udløst voldsomme protestaktioner forskellige steder i USA og ført til dannelsen af bevægelsen "Black Lives Matter".

Ifølge Washington Post var Edwards den yngste af de 339 mennesker, som er blevet skudt og dræbt af det amerikanske politi indtil nu i 2017.

/ritzau/AFP

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.