Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Terrorister ville bruge stor lastbil i London-angreb

De tre mænd, der lørdag dræbte otte personer i London, forsøgte at leje lastbil før angrebet, oplyser politi.

De tre mænd, der stod bag terrorangrebet ved London Bridge, forsøgte at leje en 7,5 tons tung lastbil til angrebet. Det lykkedes dog ikke, så de endte i stedet med at angribe med denne varebil.
De tre mænd, der stod bag terrorangrebet ved London Bridge, forsøgte at leje en 7,5 tons tung lastbil til angrebet. Det lykkedes dog ikke, så de endte i stedet med at angribe med denne varebil.

De tre mænd, der sidste lørdag dræbte otte mennesker i det centrale London, forsøgte at leje en stor lastbil på 7,5 ton inden angrebet.

Det oplyser det britiske politi ifølge BBC og Sky News.

Det var ifølge politiet gruppens leder, Khurum Butt, der forsøgte at leje lastbilen før angrebet. Det mislykkedes dog, da Butts betaling ikke kunne godkendes af udlejningsfirmaet.

I stedet lejede de tre mænd en mindre varebil og fyldte den med grus - sandsynligvis for at øge vægten og dermed gøre mere skade.

De tre mænd brugte bilen til at pløje ind i tilfældige mennesker på London Bridge, før de sprang ud af bilen og gik amok med knive mod en menneskemængde ved Borough Market.

Politiet har under efterforskningen fundet 13 molotovcocktails i bilen.

Alle tre gerningsmænd var bevæbnet med en lyserød køkkenkniv på 31 centimeter.

Det var knive som denne, som mændene brugte til at angribe tilfældige i London.
Det var knive som denne, som mændene brugte til at angribe tilfældige i London.

»Vi har arbejdet i døgndrift for at finde ud af, hvad disse mænd foretog sig inden angrebet, men vi har brug for at vide mere om disse usædvanlige knive,« siger lederen af Scotland Yards antiterrorenhed, Dean Haydon, ifølge Sky News.

»Hvor kommer de fra? Hvor har angrebsmændene købt dem? Hvis man ved noget om netop denne type knive, så kontakt os. Det kan vise sig at være væsentlige spor i efterforskningen,« tilføjer han.

Ifølge det britisk politi var 27-årige Khuram Butts kniv forsynet med gaffatape på skaftet.

Derudover havde han fæstnet kniven om sit håndled med en lædersnor.

De seneste oplysninger er de mest detaljerede, der er kommet ud efter lørdagens angreb.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.