Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Terrorekspert: Pas på med at gøre jubelidioter til terrorister

Risikoen for nye terrorangreb i Paris er ikke forøget i disse dage, hvor årsdagene for angrebene på satiremagasinet Charlie Hebdo og et jødisk supermarked bliver markeret. Det vurderer en terrorekspert, der advarer mod at betragte al kriminalitet som terror.

Fransk politi vogtede torsdag den lokale politistation i Paris, hvor en mand blev dræbt af skud torsdag.
Fransk politi vogtede torsdag den lokale politistation i Paris, hvor en mand blev dræbt af skud torsdag.

Var der tale om et terrorangreb, da en ung mand torsdag - på et årsdagen for angrebet på satiremagasinet Charlie Hebdo - gik ind på en lokal politistation i Paris med det, der lignede et selvmordsbælte om livet?

Ikke hvis man spørger terrorekspert og tidligere operativ chef hos Politiets Efterretningstjeneste (PET), Hans Jørgen Bonnichsen.

»Der er en tendens til, at man betragter alt som terror nu. Det kan jo ligeså godt være en fuldstændig sindsforvirret person, som pludselig har lyst til at forlade den her verden, og så bruger det, der hedder suicide by cops (selvmord, hvor man får politiet til at udløse den dødelige kugle, red.). Det har man også set andre steder i verden, uden det har et klap med terrorisme at gøre,« siger Hans Jørgen Bonnichsen.

Ikke forøget risiko

»Men lige præcis fordi det ér årsdagen, og fordi vi alle er fokuseret på det, relaterer vi alt til terror, men sådan er det nu engang ikke,« siger han.

Bonnichsen sammenligner med det store antal skoleskyderier, som har fundet sted i USA de seneste år, som – siger han – ud fra den logik, der hersker i disse dage, også burde kategoriseres som terror, uden at det nødvendigvis er tilfældet.

Den tidligere PET-chef mener derfor ikke, at der er en øget risiko i disse dage. Heller ikke i forbindelse med de mindehøjtideligheder, der er planlagt i Paris i løbet af weekenden.

Et bolværk af sikkerhedsforanstaltninger

»Tværtimod. De (terrorister, red.) ved, mindehøjtideligheder ikke lige er stedet, hvor man skal gå hen og foretage en terrorhandling, fordi sikkerhedsforanstaltningerne som regel er så høje, at man har et bolværk, som det vil være håbløst tåbeligt at bevæge sig ind i,« siger han.

»Der er ikke en øget risiko – med mindre man har sådan nogle jubelidioter som ham i går,« vurderer Bonnichsen.

Modargumentet kunne jo være, at der omvendt vil være enormt stor symbolsk værdi i at slå til netop der…

»Det er rigtigt. Men netop bevidstheden om, at det har symbolsk betydning gør, at sikkerhedsforanstaltninger også bør være så massive, at det vil være en umulighed at trænge igennem,« siger han.

17 dræbt på tre dage

7. januar 2015 blev satiremagasinet Charlie Hebdo stormet af to terrorister, som trængte ind i redaktionslokalerne og skød og dræbte 12 personer. Under flugten fra redaktionen dræbte de også en politimand. To dage efter, 9. januar, var det jødiske supermarked, Hyper Cacher, i Paris ligeledes mål for et terrorangreb, da en mand tog kunder og ansatte som gidsler. Fire personer blev dræbt.

Ofrene ved Charlie Hebdo-angrebet blev hyldet ved en mindehøjtidelighed torsdag, hvor præsident Francois Hollande blandt andet holdt tale i politiets hovedkvarter i Paris. Et andet sted i byen blev manden med det falske selvmordsbæltet dræbt, da han forsøgte at trænge ind på en lokal politistation. Han råbte angiveligt »Allahu akbar« - »Gud er stor« på arabisk - og havde et stykke papir med et flag fra Islamisk Stat på sig.

Mindehøjtideligheder på stribe

Lørdag er der endnu en mindehøjtidelighed, hvor årsdagen for angrebet på det jødiske supermarked markeres med en mindeplade for politikvinden, Clarissa Jean-Philippe, der blev gidseltagerens første offer, da hun dagen forinden blev skudt i et biluheld.

Mindehøjtideligheden fortsætter lørdag aften, hvor den franske indenrigsminister Bernard Cazeneuve deltager, og kulminerer søndag morgen på Place de la République i hjertet af Paris. Pladsen er blevet et ikon, fordi det netop var her, spontane optog mod terroren opstod efter angrebene sidste januar og igen efter de nylige terrorangreb i byen i november, hvor 130 personer blev dræbt.

Siden angrebene midt i november har Paris været i undtagelsestilstand, og der er derfor restriktioner på, hvor store menneskemængder der må samle sig på offentlige pladser.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.