Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Terrordømt fra Glostrup-sag er anholdt i Grækenland

To svenskere, en af dem var i en dansk terrorcelle, anholdt af græsk politi. De mistænkes for IS-forbindelser.

Arkivfoto: Der blev ikke taget chancer fra politiets side, mens sagen kørte mod den såkaldte Glostrupcelle ved Retten i Glostrup. Søndag anholdt græsk politi en ung mand med angivelig tilknyting til cellen og Islamisk Stat.
Arkivfoto: Der blev ikke taget chancer fra politiets side, mens sagen kørte mod den såkaldte Glostrupcelle ved Retten i Glostrup. Søndag anholdt græsk politi en ung mand med angivelig tilknyting til cellen og Islamisk Stat.

To svenske mænd på 19 og 28 år er blevet anholdt i den græske havneby Alexandroupolis.

De to mænd mistænkes for at have forbindelser til Islamisk Stat (IS), og de græske myndigheder mener ifølge lokale medier, at svenskerne havde planer om at rejse til Syrien.

En af dem menes at være en mand, der havde tilknytning til den såkaldte Glostrup-terrorcelle i Danmark.

- De blev pågrebet under en rutinekontrol. Vi gennemsøgte deres tasker og fandt to knive, siger en græsk politikilde til det svenske nyhedsbureau TT.

Ifølge de foreliggende oplysninger rejste de til Grækenland for ti dage siden. De blev anholdt i torsdags.

Politiet siger videre, at en gennemsøgning af deres bagage åbenbarede flere ting. Det gælder kampudrustning, mobiltelefoner, penge - svenske kroner, euro og amerikanske dollar.

Svenskerne ville ifølge græske medier til Tyrkiet og derfra videre til Syrien.

I første omgang er de to svenske mistænkt for brud på våbenloven, men politikilden siger, at mistanken kan udvides.

Den ene af de to svenskere - det er den 28-årige - har tidligere afsonet en dom for brud på terrorlove.

I 2007 blev han dømt en lang fængselsstraf i Bosnien, efter at han blev pågrebet med et selvmordsbælte og 20 kilo sprængstof.

Dele af dommen blev afsonet i Bosnien, en del blev siden afsonet i Sverige.

Den svenske terrorforsker Magnus Ranstorp beskriver den 28-årige som en veteran i terrorsammenhæng.

- Det er en person, som før er dømt, og som vi derfor har ganske meget information om. Han har også været meget åben på nettet om det, han laver, siger Ranstorp.

- Han var med i den første danske terrorcelle, den såkaldte Glostrupcelle, tilføjer han.

Ifølge Ritzaus oplysninger hedder denne person Mirsad Bektasevic, - kendt som "Maximus". Han blev dømt 15 års fængsel Bosnien for forsøg på terror, men efter en appelsag blev straffen halveret.

Han var en central person i den dansk-bosniske terrorsag, kendt som Glostrupsagen.

"Maximus" blev anholdt i Bosnien sammen med en mand med bopæl i København. Flere personer i København kom under mistanke.

Det endte med, at en person blev dømt syv års fængsel i Danmark for planer om terror.

 

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.