Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Terrorcelle i Belgien ville udføre nyt angreb i Paris

Det skulle ikke have været Bruxelles, men Paris, der blev offer for angreb i marts, siger belgisk anklager.

Terrorangrebet i Bruxelles den 22. marts skulle have ramt Paris, men gerningsmændene ombestemte sig.
Terrorangrebet i Bruxelles den 22. marts skulle have ramt Paris, men gerningsmændene ombestemte sig.

Bruxelles: Den Bruxelles-baserede terrorcelle, der planlagde og udførte et angreb i Bruxelles 22. marts, havde oprindeligt planer om at ramme Paris.

Det siger den belgiske anklagemyndighed søndag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Men gruppen blev overrasket over, hvor hurtigt politiefterforskningen skred frem og valgte derfor at udføre angrebet i den belgiske hovedstad i stedet for i den franske, som ellers var planen.

- Der er talrige elementer i efterforskningen, der viser, at terrorgruppen oprindeligt havde intentionen om at ramme i Frankrig igen, siger statsanklageren i Belgien.

- Men overrasket af den hastige udvikling i politiefterforskningen tog de en hurtig beslutning om at angribe Bruxelles, lyder det fra statsanklageren.

Ved angrebene i Bruxelles i marts, som både ramte Zaventem-lufthavnen og metrostationen Maelbeek, blev i alt 32 mennesker dræbt.

Fredag foregik der anholdelser af i alt seks mænd, der sættes i forbindelse med angrebene.

En af dem er den meget eftersøgte Mohamed Abrini, som er blevet kendt som "manden med hatten" efter at være blevet set på overvågningsbilleder fra lufthavnen i Bruxelles.

Ifølge den belgiske statsanklager er han sigtet for terrordrab, forsøg på terrordrab samt deltagelse i en terrorgruppes aktiviteter.

Af de fem øvrige anholdte er to nu løsladt igen, mens to andre ligeledes sigtes for terrordrab og for at deltage i en terrororganisation, oplyste anklageren lørdag aften ifølge Reuters.

De to sigtede er Osama K., som angiveligt er en 23-årig svensk mand hvis navn tidligere har været fremme, samt en rwandisk statsborger, som anklageren kalder Hervé B. M.

Efterforskningen efter angrebet i Paris 13. november, hvor 130 mennesker blev dræbt, viste, at flere af gerningsmændene boede i Belgien. Herunder hovedmistænkte Salah Abdeslam, som blev anholdt efter at have skjult sig i månedsvis efter Paris-angrebet.

/ritzau/Reuters

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.