Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Terror i Jakarta: Flere dræbt af bomber nær storcenter og FN-kontor

Op mod ti eksplosioner kan have ramt Jakarta. Efterretningstjeneste afviser nu, at Islamisk Stat skulle stå bag.

Adskillige mennesker meldes dræbt i Indonesiens hovedstad, Jakarta, efter at en række eksplosioner har ramt byen.

Det skriver en række internationale medier.

Indonesiens præsident, Joko "Jokowi" Widodo, kalder angrebene i den indonesiske hovedstad, Jakarta, for en "terrorhandling".

Det gør han i en skriftlig reaktion på et angreb, der udfolder sig torsdag morgen dansk tid, skriver nyhedsbureauet AFP.

- Vores nation og vores folk bør ikke være bange, vi vil ikke blive besejret af disse terrorhandlinger. Jeg håber, at befolkningen vil forholde sig roligt, siger han til tv-stationen Metro TV ifølge AFP.

- Vi sørger alle på vegne af ofrene for denne hændelse, men vi fordømmer samtidig angrebene, der har forstyrret sikkerheden og freden og spredt terrorfrygt blandt vort folk, fortsætter han.

Ifølge blandt andet Reuters, BBC og The Guardian er der tale om seks eksplosioner.

Ifølge The Guardians oplysninger lyder de seneste meldinger på yderligere tre eksplosioner, så op mod ti eksplosioner kan have ramt Jakarta.

Eksplosionerne er tilsyneladende sket nær et indkøbscenter i byen og nær et FN-kontor.

Alle danskere opfordres til at udvise agtpågivenhed og holde sig fra offentlige pladser på grund af mulige terroranslag i Jakarta, skriver den danske ambassade i Indonesien på sin hjemmeside.

På Twitter skriver Danmarks ambassadør i Indonesien:

Oplysningen om de tre yderligere eksplosioner kommer fra det amerikanske nyhedsbureau AP. De skulle have ramt et nabolag, hvor den tyrkiske og pakistanske ambassade ligger.

Ifølge flere medier oplyste lokalt politi umiddelbart efter eksplosionerne, at angrebet har forbindelse til Islamisk Stat (IS).

Nu fortæller chefen for landets efterretningstjeneste dog til Reuters, at der ingen indikationer er på, at militante fra Islamisk Stat (IS) skulle stå bag.

I december truede den militante bevægelse Indonesien og opfordrede sine krigere til at have Indonesien "i kikkerten".

- Vi har tidligere modtaget trusler fra Islamisk Stat, om at Indonesien vil være i fokus, siger polititalsmand Anton Charliyan til journalister ifølge Reuters.

Talsmanden understreger dog, at man endnu ikke ved, hvem der står bag angrebet.

Mindst seks personer er ifølge lokale medier blevet dræbt. Der skulle ifølge Reuters' oplysninger være tale om tre politifolk og tre civile.

Betjente og ukendte gerningsmænd skyder ifølge vidner mod hinanden ved en Starbucks-kaffebar, hvor en af eksplosionerne fandt sted, og sikkerhedsstyrker senere rykkede ind.

- Starbucks-caféens vinduer er blæst ud. Jeg kan se tre døde mennesker på gaden. Der har været en pause i skyderiet, men en person er oppe på bygningens tag, og politiet sigter på ham med deres våben, fortæller Reuters-fotografen.

Ifølge Reuters oplyser politiet i byen til Metro TV, at mellem 10 og 14 bevæbnede mænd er i skudkamp med betjente.

Lokale medier skriver, at eksplosionerne skyldes bomber. Mindst én af dem menes at være en selvmordsbombe, skriver AFP.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.