Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Terror-høgen der må stå for skud

Belgiens indenrigsminister, Jan Jambon, har i årevis talt dunder i kampen mod terror. Nu er den omstridte politiker selv i centrum for en hård kritik af myndighedernes håndtering af terrortruslen.

Den belgiske indenrigsminister Jan Jambons faste parole om at ville give borgerne »maksimal sikkerhed« led et alvorligt knæk 22. marts. Kort efter det terrorangreb, som de fleste belgiere frygtede, ramte en byge af kritik indenrigsministeren.
Den belgiske indenrigsminister Jan Jambons faste parole om at ville give borgerne »maksimal sikkerhed« led et alvorligt knæk 22. marts. Kort efter det terrorangreb, som de fleste belgiere frygtede, ramte en byge af kritik indenrigsministeren.

BRUXELLES: Knap var stemmerne talt op ved sidste års danske folkeafstemning om retsforbeholdet, før Jan Jambon sagde til Berlingske, at det ville være en fordel for alle, hvis Danmark på den ene eller den anden måde kunne blive i Europol. For kampen mod terror kræver samarbejde på tværs af grænser, og jo flere lande, der deltager, jo bedre. Belgien ville derfor umiddelbart være positivt indstillet over for en særaftale til Danmark, lod den belgiske indenrigsminister forstå, mens de fleste andre havde travlt med at understrege, at det var Danmarks eget problem, som det ville blive svært at finde en løsning på.

For Jan Jambon har terrorbekæmpelse stået øverst på dagsordenen, siden han i oktober 2014 indtog posten som vicepremierminister og indenrigsminister med ansvar for dele af Belgiens komplicerede og uoverskuelige politistruktur.

Fra første færd har Jambons flirt med den yderste højrefløj og et grundlæggende ønske om, at Flandern – den nordlige del af Belgien – på langt sigt bliver selvstændigt, gjort ham til en omdiskuteret skikkelse, der pressede på for strengere love og reformer af det belgiske politi- og efterretningssystem. Til Jan Jambons store ærgrelse hører efterretningstjenesterne under justitsministeren, hvilket ikke gør samarbejdet mellem politi og de hemmelige tjenester nemmere.

Heller ikke Jambons mest vidtgående forslag i kampen mod terror, har han kunnet skaffe opbakning til. Det gælder blandt andet forslaget om elektroniske fodlænker til alle, der vender hjem fra Syrien og mistænkes for at have kæmpet for Islamisk Stat, og forslaget om at kunne frihedsberøve mistænkte i 72 timer uden at stille dem for en dommer.

Tilbød at gå af, men fik blankt nej

Jan Jambons faste parole om at ville give borgerne »maksimal sikkerhed« led et alvorligt knæk, da det terrorangreb, som alle frygtede, ramte Bruxelles den 22. marts. Pludselig stod indenrigsministeren selv i centrum for den byge af kritik, der har haglet ned over de belgiske myndigheder siden terrorangrebet.

Fredag måtte transportminister, Jacqueline Galant, gå af, fordi hun har negligeret rapporter, der skarpt kritiserer sikkerheden i flere belgiske lufthavne, herunder lufthavnen i Bruxelles, hvor terroren ramte. Kritikken af sikkerheden går ganske vist ikke på selve afgangsområdet, hvor terroren fandt sted, men det bidrager til billedet af, at de belgiske myndigheder ikke har styr på sikkerheden.

Allerede kort efter terrorangrebet måtte Jambon også tilbyde at trække sig, men premierminister Charles Michel afviste, da indenrigsministerens afsted kun ville forværre krisen.

Og meget er gået galt i den interne kommunikation mellem myndigheder i Belgien samt med nabolandet Holland. Ikke mindst da en advarsel fra de tyrkiske myndigheder om, at en af de senere selvmordsbombere blev sendt med fly fra Istanbul til Amsterdam, aldrig havnede det rette sted.

»Jeg præsenterede min opsigelse. Det gjorde Hr. Geens (Belgiens justitsminister, red.) også. De blev afvist. Vi fortsætter. Der blev begået to slags fejl. I Justitsministeriet og af en forbindelsesofficer i Tyrkiet, som implicerer indenrigs- og justitsdepartementerne. Nu fortsætter vi vores arbejde,« fortalte Jan Jambon til den belgiske avis Le Soir to dage efter terrorangrebet.

Godt udmattet efter ti dages heftig kritik og krisestyring fik Jan Jambon så også den utaknemmelige opgave at rejse til præsident Barack Obamas topmøde om atomsikkerhed i Washington for at forklare sikkerheden omkring Belgiens atomare anlæg, herunder to atomkraftværker.

Overvågningsfilm af en direktør for et atomforskningscenter fundet i en af de terrorsigtedes lejligheder samt den generelle bevogtning af anlæggene har vakt stor bekymring i USA, og nu måtte Jambon garantere, at Belgien har styr på sikkerheden. Jambon var dog ikke ganske overbevisende, da den belgiske radiostation BEL RTL gik til ham med en række direkte spørgsmål om truslen mod Belgiens atomare anlæg.

»Jeg vil ikke marginalisere det, men heller ikke overdrive det. Der er ingen indikationer på, at der er eller har været en direkte trussel mod atomcentralerne. Men det er klart, at det er et attraktivt mål for terrorister,« sagde Jambon.

Høgen der vil opløse den belgiske stat

Allerede efter terrorangrebene i Paris 13. november sidste år bebudede Jan Jambon en stor »rengøring« i Bruxelles-kommunen Molenbeek, der hurtigt viste sig at være hjemstavn for flere af de terrormistænkte. Valget af ordet »rengøring« gav straks Jambon kritikerne på nakken, og Jambons »Plan Molenbeek« er endnu ikke ført ud i livet. Bruxelles består af hele 19 kommuner, der hver har en borgmester, som har det sidste ord.

Jambon repræsenterer partiet Den Nye Flamske Alliance, som er det største parti i det belgiske parlament. Han står meget tæt på partileder Bart de Wever, og de ønsker begge, at den flamsktalende nordlige del af Belgien på langt sigt bliver uafhængigt, og at Belgien dermed bliver splittet op.

Stod det til Jambon var hovedstaden Bruxelles ét politiområde med én borgmester, og ikke opdelt i seks politiområder og hele 19 kommuner med hver sin borgmester. Det politiske system i Belgien gør det imidlertid meget svært at skabe enighed om en så gennemgribende reform.

Det fik i sidste uge den europæiske udgave af Politico til at portrættere Jan Jambon som en »terror-høg uden kløer.« En belgisk journalist, der har fulgt Jan Jambon i mange år, vurderer dog over for Berlingske, at han nok snarere er et paradoks som indenrigsminister og terrorhøg:

»Det er paradoksalt, at han er blevet chef for politiet i en stat, som han gerne vil opløse.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.