Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Tekniske problemer lukker dele af det norske luftrum

Forsinkelser ventes på en del fly efter flykaos i Vestlandet i Norge, oplyser flere førende medier i Norge.

Oslo. Tekniske problemer har medført, at dele af Norges luftrum er lukket tirsdag formiddag, skriver Bergens Tidende, som taler om flykaos i dele af luftrummet.

- Det er en udfordring at få løst problemerne i luftrummet over Vestlandet, siger lufthavnschef Aslak Sverdrup på Flesland til den norske avis.

Den statsejede virksomhed Avinor, der driver 46 lufthavne og flyvepladser i Norge, og som er ansvarlig for flyvekontroltjenesten, siger, at tekniske problemer er årsag til lukningen af dele af luftrummet.

- Vi arbejder hårdt på at få løst problemerne. Forsinkelser må påregnes, men vi kan ikke sige i hvor lang tid, siger en talsmand for selskabet til Reuters.

Han siger, at luftrummet over Oslo åbent, og at det kun er det vestlige Norge, som er berørt af lukningen.

Den europæiske flyvekontroltjeneste Eurocontrol meddeler separat på Twitter, at uregelmæssighederne skyldes en fejl på en radar i den vestnorske by Stavanger, som er centrum for Norges olieindustri.

Sisse Hansen, der er kommunikationskonsulent i Københavns Lufthavn, siger til TV 2, at problemerne i Norge ikke ventes at få stor betydning for den danske flytrafik. Er man i tvivl, skal man kontakte sit luftfartsselskab.

/ritzau/NTB

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.