Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Tegner bag ny Muhammed-forside: Terrorister mangler humor

Tegneren Renald Luzier, der har tegnet profeten Muhammed på forsiden af det nye nummer af magasinet Charlie Hebdo, forklarer sit valg.

Den franske tegner Renald Luzier, aka Luz, til venstre, holder den nye udgave af det satiriske ugeblad, Charlie Hebdo.
Den franske tegner Renald Luzier, aka Luz, til venstre, holder den nye udgave af det satiriske ugeblad, Charlie Hebdo.

FRANKRIG: »Jeg havde lyst til at tegne denne karakter. Muhammed er min karakter. Og ovenover skrev jeg, at »alt er tilgivet«, og så græd jeg... Og så havde vi den forpulede forside.«

Sådan beskriver Renald Luzier, kendt under kunstnernavnet Luz, processen omkring tilblivelsen af forsiden til det nye nummer af satiremagasinet Charlie Hebdo, der udkommer onsdag.

På trods af terrorangrebet mod magasinet i sidste uge, hvor flere medarbejdere blev dræbt, kommer et nyt nummer på gaden onsdag. Og selv om gerningsmænden bag terrorangrebet begrundede deres handling med satiremagasinets krænkende tegninger af Muhammed, har bladet altså valgt at tegne profeten igen.

De overlevende medarbejdere holdt tirsdag pressemøde, hvor Renald Luzier forklarede, hvilke tanker han har gjort sig i forbindelse med sin tegning.

»Jeg beklager, at vi igen har tegnet ham, men den Muhammed, vi har tegnet, er frem for alt en mand, der græder,« sagde Renald Luzier, og tilføjede:

»Jeg har ingen bekymringer angående forsiden. Simpelthen fordi, jeg mener, at folk er kloge. Vi har tillid til folks intelligens. De folk, som har begået dette attentat mangler simpelthen humor«.

Magasinet udkommer i tre millioner eksemplarer mod et normalt oplag på omkring 60.000. Ud af dem vil foreløbig 300 blive sendt til Danmark, oplyser distributøren Bladkompagniet. Desuden vil det nye magasin blive oversat til engelsk, arabisk og tyrkisk, skriver AFP.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.