Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Ted Cruz smadrede »The Donald« i Wisconsin. Trump truer med optøjer

Jordskredssejre til demokraten Bernie Sanders og republikaneren Ted Cruz sætter ny gang i valgkampen. Trump har meddelt, at hvis han snydes for kandidaturet - også selv om han ikke helt når de 1237 - så vil der »blive optøjer«.

Donald Trump led et alvorligt valgnederlag til Ted Cruz i Wisconsin natten til onsdag. Her ses de to republikanske kandidater under en debat på University of Miami d. 10 marts.
Donald Trump led et alvorligt valgnederlag til Ted Cruz i Wisconsin natten til onsdag. Her ses de to republikanske kandidater under en debat på University of Miami d. 10 marts.

WASHINGTON: Det var afgørende for den republikanske præsidentkandidat Ted Cruz´ videre valgkamp at vinde primærvalget i den lille landbrugsstat Wisconsin i nat. Og det gjorde han. Så overbevisende at selv hans modstandere måtte erkende, at hans valgkamp lige nu kører professionelt og nærmest som en maskine.

For sent? Måske. Men han skulle vinde for at opretholde håbet om, at han i teorien ville kunne blive partiets præsidentkandidat ved konventet i juli. Men ingen havde forudset, at han vandt med omkring 15 procentpoint over sin værste rival, mangemilliardæren Donald Trump. En vigtig psykologisk sejr, som får hele puslespillet i partiet til at se anderledes ud.

For Trump vil nu få svært ved at nå de 1237 delegerede, hvis han skal være sikker på at blive partiets præsidentkandidat. Donald Trump fører stadig solidt. Meget solidt. Men hvis ikke han får et flertal af delegerede, så tvinges han ud i kampvalg på konventet mod den texanske senator Ted Cruz og med den tredje kandidat, Ohios guvernør John Kasich. Og så er der ingen, der ved, hvad der sker.

Trump har meddelt, at hvis han snydes for kandidaturet - også selv om han ikke helt når de 1237 - så vil der »blive optøjer«. Men der er stærke bevægelser igang i partiet for at forhindre Trump i at få sejren i juli. Så de kommende to måneder frem til 7. juni, hvor de sidste store primærvalg finder sted, vil komme til at foregå i en meget spændt situation i Det Republikanske Parti.

Trump selv undlod at holde en tale, da han havde tabt stort i Wisconsin. Hans kampagne udsendte til gengæld en pressemeddelelse, som var et langt angreb på Cruz og på partiets ledelse. »Cruz er en marionet og en trojansk hest«, hed det i meddelelsen. Trumps kampagne lod forstå, at årsagen til, at Cruz kunne vinde var fordi, at der er en sabotageaktion igang mod ham fra stærke kræfter i partiet, og at Cruz er et villigt redskab i den magtkamp.

Trump selv komenterede ikke nederlaget i en større tale. Men han holder i dag i New York et stort valgmøde, hvor det er givet, at han vil gå til angreb på Cruz og på partiets ledelse, selv om om hans kampagne siger, at Trump er ved at lægge sin stil om. Fremover vil han mere lægge vægt på at udsende politiske dokumenter, så Trumps politik bliver mere kendt ned i detaljen. »Han skal være mere præsidentiel fremover«, som en af Trumps kampagnefolk blev citeret for på den amerikanske tv-station CNN.

I den demokratiske lejr så situationen lige så panisk ud for partiets spidskandidat, Hillary Clinton. Hendes rival, Bernie Sanders, vandt over hende med en margin på godt 12 procentpoint. Et rystende nederlag for Clinton, som havde håbet på et mere tæt løb.

Det var den sjette valgsejr ud af de sidste syv valg til senatoren fra Vermont, som har skabt en socialistisk bevægelse ud af stort set ingenting. Sanders er stadig så langt efter Clinton, at han næppe bliver partiets kandidat. Men Hillary Clinton tvinges til at omlægge sin strategi for at være helt sikker på, at hun ikke alene får kandidaturet, men også kan vinde Sanders tilhængere over på sin side, når han engang har givet op. Formentlig først på partiets konvent, som ligesom republikanernes finder sted i juli.

Hillary Clinton ønskede dog på twitter Sanders tillykke med sejren og opfordrede sine tilhængere til se fremad ikke mindst mod de store primærvalg den 19. og den 26. april, hvor folkerige stater som New York, New Jersey og Pennsylvania går til valg. Hun er storfavorit til at vinde valget i New York ligesom Trump er det på republikanernes side.

Hillary Clinton står stadig til at kunne vinde det egentlige præsidentvalg til november, både hvis modstanderen er Trump eller Cruz. Paradoksalt nok er den eneste republikaner, der kan slå Clinton, John Kasich, som altså overhovedet ikke slår igennem ved primærvalgene, hvis man ser på de meningsmålinger, der er lavet om det endelige præsidentvalg, der finder sted den 8. november.

Men et er hvordan vælgerne stemmer ved primærvalgene. Noget andet er, hvordan de stemmer ved det egentlige valg. Derfor ville Kasich have haft en chance ved det rigtige valg af den simple grund, at vælgerne stemmer mere traditionelt efter primærvalgene. Men han vil nok næppe få stemmer nok til at blive partiets endelige kandidat, selv om han stadig prøver,

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.