Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Taliban vil indlede forårsoffensiv med store angreb

Taliban i Afghanistan oplyser, at bevægelsen vil indlede sin forårsoffensiv med storstilede angreb i landet.

Afghansk Taliban meddeler tirsdag, at bevægelsen indleder sin "forårsoffensiv". Det sker til trods for, at Afghanistans regering i øjeblikket forsøger at få oprørerne til forhandlingsbordet i et forsøg på at afslutte den lange konflikt i landet.

I en skriftlig erklæring oplyser Taliban, at den vil "iværksætte storstilede angreb på fjendens positioner i hele landet" under offensiven, som bevægelsen har døbt "Operation Omari". Det har den gjort til ære for dens grundlægger, Mullah Omar, hvis død blev offentliggjort sidste år.

Den årlige forårsoffensiv markerer normalt begyndelsen på "kampsæsonen", selv om Taliban det forgangne vinterhalvår fortsatte deres kampe mod regeringsstyrkerne uden en sæsonbestemt pause. Det er første gang, det er sket.

I erklæringen varsler Taliban blandt andet "martyrangreb mod fjendens højborge" med henvisning til selvmordsangreb.

Selvmordsangreb er en strategi, Taliban længe har brugt mod sine fjender, herunder det afghanske politi og militær, som bevægelsen betragter som Vestens håndlangere.

Mandag blev 12 afghanske militærrekrutter dræbt i et selvmordsangreb i den østlige del af landet.

Islamisterne, der har udkæmpet et oprør, siden de blev væltet fra magten i 2001, oplyser samtidig, at de vil udføre angreb mod nogle af de 13.000 Nato-tropper, der i øjeblikket er udstationeret i Afghanistan.

- Ved at iværksætte en sådan strategi er det håbet, at den udenlandske fjende vil blive demoraliseret og tvunget til at forlade vores land, oplyser talibanerne.

Der er i øjeblikket 9800 amerikanske tropper i Afghanistan, men det antal vil falde til 5500 næste år.

Taliban er ikke en del af den våbenhvile, der blev indgået mellem Yemens stridende parter i søndags.

/ritzau/AFP

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.