Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Tak for turen, Amara!

Endnu en kvindesoldat fra kurdiske YPJ har mistet livet i kampen mod Islamisk Stat. Amara Botan blev kun 20 år. For to måneder siden viste hun Berlingske rundt ved fronten i Syrien

Amara Botan var en erfaren kriger og kendte til faren ved at deltage i det, hun betragtede som »en nødvendig kamp«. I den forgangne uge blev den 20-årige kvinde, som Berlingske mødte i begyndelsen af februar, dræbt af en IS-selvmordschauffør, mens hun stod vagt ved sin kontrolpost.
Amara Botan var en erfaren kriger og kendte til faren ved at deltage i det, hun betragtede som »en nødvendig kamp«. I den forgangne uge blev den 20-årige kvinde, som Berlingske mødte i begyndelsen af februar, dræbt af en IS-selvmordschauffør, mens hun stod vagt ved sin kontrolpost.

JERUSALEM: Beskeden tikkede ind på mobilen i en sen nattetime.

Der lå fire billeder. Nedenunder lød teksten; »Allan.....er du der?«

Den slags natlige beskeder varsler ofte dramatiske nyheder i en krigshærget region. Også denne gang. Den kom fra en af mine kurdiske venner i Syrien.

Amaras ansigt på det ene af billederne var let at genkende. Det var et billede af en såkaldt martyrplakat. Amaras smilende ansigt på grøn baggrund, med en rød stjerne og de kurdiske kvindesoldaters logo YPJ skrevet med gule bogstaver.

Plakaten var forberedt på forhånd, så den hurtigt kunne trykkes i tusinder af eksemplarer til brug ved begravelsen og på mure og lygtepæle i hendes hjemby. Den 20-årige kvindesoldat var død. Dræbt i kamp mod Islamisk Stats krigere, blot to måneder efter Berlingske havde tilbragt to dage sammen med hende og de andre kurdiske kvindesoldater på en fremskudt militærbase ved frontlinjen mod IS i det nordlige Syrien.

Hun blev den første fra basen til at bekræfte tommelfingerreglen om, at hvis man besøger de fremskudte kvindebaser med måneders mellemrum, vil nogle ansigter være erstattet af nye.

Amara var den første person, jeg lagde mærke til, da fotograf Asger Ladefoged og jeg ankom til basen i ly af mørket sent om aftenen. Hendes navn var det første, jeg huskede blandt de kvindelige soldater. Hun fnisede ikke som de andre. Virkede mere moden og talte med et smil om ting, der gør ondt. Hun var den første af de menige soldater, der talte, siddende foran en lille kamin i et værelse med benene anbragt i skrædderstilling. Den aften talte vi om angst og drak te.

Ikke bange for IS

På vejen til basen havde befalingskvinden Güle fortalt om de mange unge kvinder og mænd, der allerede havde mistet livet for at forsvare de kurdiske områder mod Islamisk Stat. Alle kender soldater, der er faldet i kamp. Nogle gange er der tale om en god ven eller veninde. Andre gang en bror eller søster. Alle kender nogen, der ikke er her længere.

Den aften smilede Amara mere end de andre. Med sine 20 år var hun et år eller to ældre end de fleste andre soldater på basen. Hun havde mere erfaring, havde sin egen tøjstil med sort-hvidt keffiyeh på hovedet, og hun virkede mere reflekteret, når hun snakkede. Samtalen om angst inspirerede hende. Hun var ikke bange, sagde hun. Ikke for de mørke marker uden for, hvor IS-krigerne laver overraskelsesangreb. Hun var ikke bange for at stå ansigt til ansigt med IS i kamp.

»Jeg ved, at det kan koste livet. Men vores kamp er nødvendig. Vi forsvarer så mange andre menneskeliv,« sagde hun den aften.

Næste morgen satte jeg mig ind i en bil ved siden af Amara, der allerede sad bag rattet. Vi kørte hen over de flade marker. Hun skruede op for den kurdiske musik. Bedekranse dinglede fra bakspejlet. Hun ville vise os Tal Boga-bakken, hvor hun selv blev såret i juni 2014. Den alleryderste kurdiske stilling over for Islamisk Stat.

Her stod hun vagt sammen med 18 andre kurdiske soldater, da flere end 100 IS-krigere angreb i juni 2014. Da hun selv blev ramt i benet og ved det ene øje af granatsplinter, havde hun allerede mistet tre venner. 11 andre var blevet såret.

»Jeg tømte to magasiner mod en gruppe IS krigere, der var på vej op ad bakken. Så kravlede jeg selv ned ad bakken og i dækning omkring 500 meter væk, hvor vores forstærkninger ventede. De kørte omkring bakkens sydlige side i en vovet manøvre, omringede IS-krigerne og vandt slaget,« fortalte hun den dag på toppen af Tal Boga. Uden dramatik, uden at hæve stemmen. For hende var det endnu en beretning fra en nødvendig krig.På vejen tilbage til basen fortalte hun om de ting, hun har givet afkald på for at kæmpe mod IS. Ikke med fortrydelse i stemmen, men med bevidsthed om, at hvis hun havde boet et andet sted i verden, så ville hun ikke være tvunget til at kæmpe mod fanatikerne fra Islamisk Stat. Så ville hun være studenten Amara, eller Amara, der lige havde fået sig en ny kæreste. Hun ville spise sammen med sin familie og diskutere ligegyldigheder med venner. Måske ville hun endda tage på sommerferie.

»Husk os«

Blandt kurderne i Syrien giver man hånden til både mænd og kvinder. Amara stod allersidst i rækken af soldater, da vi tog afsked. Da hun klemte min hånd, sagde hun: »Husk os, og skriv præcis, hvad du har set og hørt«.

Lige inden soldaterne dannede række for at tage afsked, var det Amara, der tog initiativ til at danse. Hun kørte bilen i stilling åbnede døren og tændte for båndoptageren og lagde sine arme omkring soldaterveninderne. Så hoppede de i takt i traditionel kurdisk dans og råbte YPJ-enhedens slagord. Nøjagtig som de altid gør, inden de drager i kamp. Det er deres måde at bevare livsglæden og forbindelsen til de dele af livet, der ikke drejer sig om krig, død og sorg.

I den forgangne uge dansede Amara sin sidste dans med veninderne.

Mens hun stod vagt ved en kontrolpost syd for byen Sare Kaniyeh blev hun ramt af en selvmordschauffør fra Islamisk Stat. Han kørte sin sprængstof-fyldte bil direkte mod kontrolposten. Denne gang havde hun ikke en chance. Hun døde på stedet og blev begravet den følgende dag i et optog, hvor tusinder deltog. På kisten lå et stykke hvidt brudeslør – symbolet på, at Amara ikke levede længe nok til at nå at gifte sig.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.