Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Syvårig dreng er stadig meldt savnet efter angreb i Barcelona

Flere medier skrev tidligere, at Julian Cadman var fundet på hospital. Det afkræfter myndighederne.

Barcelona. Den syvårige australske dreng, Julian Alessandro Cadman, der har været forsvundet siden det blodige angreb på La Rambla torsdag eftermiddag, er ikke blevet fundet på et hospital i Barcelona.

Det oplyser britiske og spanske myndigheder ifølge det australske nyhedsbureau AAP.

Drengens far er landet i Barcelona, hvor han er blevet forenet med sin kone, der er indlagt på et hospital med svære skader for angrebet, skriver flere australske medier.

Tidligere skrev den spanske avis El País, at drengen var blevet fundet på et hospital i byen. Men det er altså ikke korrekt, oplyser myndighederne.

Avisen skrev ellers, at politiet i Catalonien, los Mossos d'Esquadra, hele tiden kendte til drengens opholdssted.

Lørdag opfordrede den australske premierminister, Malcolm Turnbull, at alle skulle bede for drengen og hans familie.

- Jeg synes, at vi alle i et stille øjeblik, skulle bede en bøn for den lille dreng, sagde Turnbull på en pressekonference.

Angrebet i Barcelona torsdag har kostet 13 personer livet og såret omkring 100.

Det skete, da en fører af en hvid varevogn kørte ind på det populære turistmål Ramblaen og zigzaggede flere hundrede meter ned ad gaden.

Anslaget har fået international opmærksomhed, ikke mindst fordi så mange nationaliteter er blevet ramt.

Døde, sårede og savnede i angrebet er fra hele 35 forskellige nationer.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.