Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Syv sandheder om Nordkorea: Det er forbi – Nordkorea er en atommagt

Det er meget muligt, at det isolerede land nu er en atommagt, men det er ikke grund nok til at frygte det værste.

Nordkoreas leder, Kim Jong-un, følger opsendelsen af det nye Hwasong-15-missil den 29. november i år. Fotografiet er udsendt af Nordkoreas officielle nyhedsbureau, KCNA.
Nordkoreas leder, Kim Jong-un, følger opsendelsen af det nye Hwasong-15-missil den 29. november i år. Fotografiet er udsendt af Nordkoreas officielle nyhedsbureau, KCNA.

Nordkoreas seneste missiltest har forårsaget en forståelig bestyrtelse – ikke mindst blandt amerikanere, der er urolige over truslen.

Men mange analytikere reagerede med noget, der mere ligner sammenbidt ro, og hilste missiltesten som en nedslående, men ikke overraskende bekræftelse på Nordkoreas evner og hensigter. I deres øjne er nyheden om testen både uønsket og foruroligende, men den er ikke rædselsvækkende.

Derfor er det værd helt nøgternt at gennemgå disse eksperters syn på Nordkorea og dets våben.

1. Det er forbi: Nordkorea er en atommagt

Politikere har i årevis diskuteret, præcis hvornår muligheden for at afværge Nordkoreas atomprogram blev forpasset. Men det er helt givet, at den dør i dag er godt og grundigt lukket.

Nordkoreanerne har ingen grund til at opgive de våben, som yder dem en vis sikkerhed mod de militært langt overlegne modstandere, og vi har ingen måde at tvinge dem til det.

Okay, der er måske en enkelt måde: en invasion. Men Nordkoreas missiler er mobile, og de kan derfor nå at affyre et par stykker, inden USAs væbnede styrker får bugt med dem. En krig i fuld skala vil næsten med sikkerhed føre til et nordkoreansk angreb på USA – forudsat selvfølgelig, at de har teknologien til at montere et sprænghoved på et missil, men der er ingen grund til at tro andet.

2. Nordkorea kan ramme New York

Tidligere demonstrationer har vist, at Nordkoreas missiler kan nå de større byer på den amerikanske vestkyst. Den seneste test gør det imidlertid sandsynligt, at de også kan nå østkysten.

3. Kim Jong-un er, trods alt, rationel

De »gode« nyheder er, at Nordkorea ikke har nogen umiddelbar intention om at starte en krig, som de da også med stor sandsynlighed ville tabe.

Dette aspekt glider ofte ud af portrætterne af Nordkoreas Kim Jong-un som en forstyrret galning. Men hvor Kim Jong-un måske nok er excentrisk, så har han også gentagne gange demonstreret, at han tænker rationelt. Han er måske nok hensynsløs og moralsk forkastelig, men dog rationel. Og ingen rationel leder tager initiativ til det kollektive selvmord, en krig ville afstedkomme.

For USA har også atomvåben og dertil en klar overlegenhed inden for konventionelle styrker. Og historisk må vi konstatere: afskrækkelse virker.

4. Kina kan måske ikke løse problemet

Amerikanske politikere har siden starten af det nordkoreanske atomprogram satset på Kina som løsningen. Hvis bare Beijing var tilstrækkeligt motiveret, kunne den nordkoreanske nabo og allierede tøjles.

Tiden er måske nu inde til at indse, at denne strategi næppe vil gøre fyldest.

Nordkorea er overbevist om, at en opgivelse af atomvåbnet ville åbne døren for en amerikansk invasion – noget i retning af scenariet i Libyen, da Gaddafi havde givet afkald på sine raketter.

Kina kan måske lægge pres på Nordkorea, men det vil næppe skræmme Kim mere end truslen om fuldstændig udslettelse.

Under alle omstændigheder er Nordkorea og Kina heller ikke just enige om alt, og Pyongyang har ofte testet våbensystemer på et tidspunkt, hvor det kom særdeles ubelejliget for Beijing.

5. Nordkorea kan modstå økonomisk pres

Selv de skrappeste sanktioner er måske ikke nok til at forvolde mere skade, end Nordkorea allerede har overlevet. I 1990erne brød landets økonomi sammen, og det samme gjorde fødevareforsyningen, hvilket førte til en omfattende sultkatastrofe, som efter sigende kostede op mod en tiendedel af befolkningen livet.

Siden dengang har Nordkorea imidlertid forbedret sit landbrug, så selv om Kim formentlig helst vil undgå endnu en økonomisk deroute, er der grund til at tro, at landet i modsat fald ville kunne overleve den.

6. De to hovedteorier om Nordkorea

Ingen ved for alvor, hvad Kim Jong-un ønsker sig. Ud over Kim Jong-un.

Men Nordkoreas handlinger taler for sig selv, og de tyder på én af to strategier, og fælles for dem er ønsket om at sikre Nordkoreas position i verden.

Den første teori har flest tilhængere, og den gør gældende, at Nordkorea ønsker at bruge sine våben til at presse omverdenen til at acceptere landet som et legitimt medlem af det internationale samfund. Dette omfatter i sidste ende en normalisering af handlen og en opretholdelse af Kims styre – lidt hen efter Kinas åbning i 1970erne.

Den anden teori er mere kontroversiel. Den siger, at Nordkorea i sidste ende ønsker en genforening med Sydkorea. For Nordkorea kan aldrig for alvor vide sig sikker, så længe det mere fri og velhavende syd forbliver uafhængigt og dermed implicit underminerer Nordkoreas grund til at eksistere som selvstændig stat. Det betyder ikke en invasion af Sydkorea, derimod skal der langsomt opbygges kontakter hen over grænsen, og der skal drives en kile ind mellem Sydkorea og USA.

7. Grund til uro, javel. Men ikke til panik

Den største risiko er ifølge analytikere en form for uheld eller misforståelse, der kan sende Nordkorea og USA ud i en halsløs krig.

Måske sender USA – som et eksempel – et bombefly i retning af Nordkorea som en symbolsk trussel, men af en eller anden grund kommer flyet på afveje og nærmer sig Pyongyang. Det opfatter nordkoreanerne som ouverturen til en væbnet konflikt og iler ned i bunkeren for at afsikre deres missilsystemer.

Et sådant forløb er ganske vist usandsynligt, og en hel række ting skal gå skævt, men risikoen er dog til stede. Hvis det indtræffer, vil hele byer forsvinde fra jordens overflade, så det er bestemt værd at bekymre sig over.

Men du er stadig i større risiko ved... skal vi sige rygning. Eller en trafikulykke.

Oversættelse: Lars Rosenkvist

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.