Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Syv politifolk dræbt i fangeoprør i Mexico

Betjente forsøgte at stoppe fangeoprør, men blev dræbt. Mange af de indsatte i fængslet beskrives som farlige.

Inden for det seneste år har Mexico været ramt af flere dødelige fangeoprør. Her holder en politimand vagt uden for fængslet Las Cruces i Acapulco i juli 2017, hvor 28 indsatte blev dræbt under et opgør mellem rivaliserende bander i fængslet.
Inden for det seneste år har Mexico været ramt af flere dødelige fangeoprør. Her holder en politimand vagt uden for fængslet Las Cruces i Acapulco i juli 2017, hvor 28 indsatte blev dræbt under et opgør mellem rivaliserende bander i fængslet.

Coatzacoalcos, Mexico. Syv politifolk er dræbt under et fangeoprør i et fængsel i det østlige Mexico.

Politifolkene gik ind i fængslet søndag for at forsøge at stoppe fangeoprøret. Derpå er der forskellige meldinger om, hvad der skete.

Nyhedsbureauet AFP skriver, at betjentene "blev presset tilbage af indsatte, der havde taget værktøj fra snedkerværkstedet" og brugte dem som våben. Det meddeler det lokale styre i delstaten Veracruz.

Samme myndighed siger ifølge nyhedsbureauet AP, at nogle af de indsatte tilsyneladende satte ild til nogle madrasser, og at røgen kan have kostet de syv politifolk livet.

Politiets efterforskere er nu i færd med at finde ud af, hvordan de syv betjente døde.

Mange af de indsatte beskrives som farlige.

Endnu er det uklart, hvordan og hvorfor fangeoprøret i La Toma-fængslet brød ud.

Det er det seneste i en række dødelige voldsepisoder i Mexicos fængsler.

La Toma-fængslet ligger i distriktet Amatlan de los Reyes.

/ritzau/AP

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.