Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Syv års krig i Syrien og ingen ende i syne

Torsdag går krigen i Syrien ind i sit ottende år. Kampene fortsætter, og eksperter ser ingen snarlig løsning.

København/Beirut. Trods flere end 350.000 tabte liv er der ingen udsigt til, at krigen i Syrien nærmer sig en afslutning.

Det vurderer eksperter torsdag, hvor det er syv år siden, at konflikten i Syrien begyndte med folkelige protester og senere udviklede sig til en blodig og beskidt krig.

Helle Malmvig, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier med speciale i Mellemøsten, peger på, at Syrien har udviklet sig til et land med ikke bare én, men mange forskellige krige med en lang række globale og regionale magter involveret.

- Der er mange dagsordner, og det betyder, at det ikke ligger lige til højrebenet at finde frem til en politisk løsning eller en fredsproces, siger hun.

Militæranalytiker Lars Cramer-Larsen forsker i krigen i Syrien ved Forsvarsakademiet. Han konstaterer, at der "ikke er meget positivt at sige" ved indgangen til det ottende år med krig.

- Historisk har vi set, at borgerkrige og oprørskampe langsomt ebber ud efter ti år. Så vi kan stå foran endnu nogle år med grusomheder, siger han.

I øjeblikket er det syriske regime med præsident Bashar al-Assad i spidsen i gang med en hård offensiv i det oprørskontrollerede Østghouta, som grænser op til hovedstaden Damaskus. Herfra er der jævnligt meldinger om, at civile rammes af regimets bomber.

Det ventes, at Assads militær inden længe har erobret hele Østghouta.

- Men så kommer der en ny stor frontlinje ved Idlib-provinsen, som regimet vil indtage. Her er mange civile, men også alverdens forskellige grupper, der kæmper mod hinanden internt, siger Helle Malmvig.

Samtidig med blodsudgydelserne i Østghouta foregår der kampe i den nordlige del af landet. Her bekæmper Tyrkiet både syriske regimesoldater og kurdiske styrker.

Kurderne har de seneste år fået træning og våben af USA, så de kunne hjælpe en international koalition med at fjerne Islamisk Stat fra landkortet.

Det er med til at illustrere, hvor kompleks krigen er blevet.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.