Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Syriske styrker smider IS ud af strategisk vigtig by

Islamisk Stat er helt ude af Albu Kamal. Nu kontrollerer gruppen kun nogle få landsbyer og en lille del ørken.

Syrisk artilleri uden for den syriske grænseby Albu Kamal tidligere på måneden. Scanpix/Stringer/arkiv
Syrisk artilleri uden for den syriske grænseby Albu Kamal tidligere på måneden. Scanpix/Stringer/arkiv

Beirut. Syriens hær og dens allierede har generobret den syriske by Albu Kamal fra Islamisk Stat (IS).

Det oplyser en militær nyhedstjeneste, som den libanesiske Hizbollah-bevægelse står bag.

Albu Kamal er Islamisk Stats sidste betydelige lomme i Syrien.

Det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder oplyser, at de fleste IS-krigere har trukket sig ud af byen, men at der fortsat er kampe i udkanten af Albu Kamal.

Observatoriet overvåger ved hjælp af et netværk af kilder og aktivister situationen i Syrien fra et kontor i Storbritannien.

Hæren havde erklæret sejr over den islamistiske gruppe tidligere på måneden, men Islamisk Stat foretog et modangreb mod regeringsstyrkerne ved hjælp af af sovende celler i byen.

Albu Kamal har stor strategisk betydning for IS. Mister gruppen kontrollen over byen, vil den formentlig blive reduceret til en guerillagruppe uden nogen base.

Nu hvor Islamisk Stat meldes helt ude af Albu Kamal, kontrollerer gruppen kun nogle få landsbyer langs floden Eufrat og en mindre del af den nærliggende ørken.

Også i andre dele af Syrien kontrollerer gruppen mindre områder, men det er intet i forhold til, da gruppen i 2014 udråbte sit kalifat i Syrien og nabolandet Irak.

De fleste af de styrker, der kæmper mod Islamisk Stat, siger, at de forventer, at gruppen vil gå under jorden og forsøge at fortsætte med guerillakrigsførelse ved hjælp af sovende celler og bombeangreb.

Vestlige efterretningstjenester forventer også, at gruppen fortsat vil kunne opildne sine tilhængere rundt om i verden til at gennemføre terrorangreb.

Syriens hær og dens allierede, der blandt andet tæller den libanesiske Hizbollah-milits, har i noget tid ført en offensiv mod Islamisk Stat i det centrale og østlige Syrien.

Regeringsstyrkerne har opbakning fra russiske fly, der foretager luftangreb mod de formodede IS-positioner.

/ritzau/Reuters

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.