Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Syriske styrker rykker frem i rebelsk enklave

Assads styrker vinder frem på landjorden og kontrollerer nu ti procent af Østghouta, siger observatør.

En syrisk mand venter på behandling på en klinik i den oprørskontrollerede by Douma, der er en del af det belejrede Østghouta. Scanpix/Hamza Al-ajweh
En syrisk mand venter på behandling på en klinik i den oprørskontrollerede by Douma, der er en del af det belejrede Østghouta. Scanpix/Hamza Al-ajweh

Beirut. Flere dages kampe på landjorden i Østghouta har resulteret i, at Syriens militær er rykket længere ind i det oprørskontrollerede Østghouta uden for hovedstaden Damaskus.

Det oplyser Det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder, som via et netværk af kilder i Syrien følger udviklingen i krigen fra Storbritannien.

De syriske regeringsstyrker har nu indtaget omkring ti procent af Østghouta, som i fem år har været kontrolleret af oprørere.

De seneste ugers kampe har kostet mindst 640 mennesker livet, og titusinder af civile i området mangler akut nødhjælp.

Efter et stort antal luftangreb og bombardementer er kampene på landjorden taget til i de seneste dage.

Siden torsdag er regeringsstyrkerne rykket frem.

- Regimets styrker og deres allierede har intensiveret deres angreb på oprørernes positioner i de seneste 48 timer, siger Rami Abdel Rahman, som er direktør for Det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder.

De omkring 400.000 indbyggere i Østghouta har levet under konstant belejring siden 2013. Civilbefolkningen mangler i vid udstrækning mad, medicin og andre livsfornødenheder.

Hjælpeorganisationerne holder klar med lastbiler fulde af mad og medicin, men kampene forhindrer dem i at køre ind i enklaven.

Den blodige konflikt i Syrien har kostet over 340.000 mennesker livet og har udviklet sig til en kompliceret affære med mange aktører, siden den i marts 2011 begyndte med de første demonstrationer, som hurtigt blev undertrykt af præsident Assads styre.

/ritzau/AFP

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.