Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Syriske soldater finder massegrav med 40 lig i Palmyra

Syriske regeringsstyrker siger, at der er både civile, soldater og militsmedlemmer i massegrave i Palmyra.

En soldat fra den syriske hær står med et af Islamisk Stats flag 27. marts. De syriske tropper genvandt i sidste uge kontrollen over oldtidsbyen Palmyra, der i knap et år havde været overtaget af terrorgruppen.
En soldat fra den syriske hær står med et af Islamisk Stats flag 27. marts. De syriske tropper genvandt i sidste uge kontrollen over oldtidsbyen Palmyra, der i knap et år havde været overtaget af terrorgruppen.

Damaskus: I oldtidsbyen Palmyra har syriske regeringsstyrker fundet en massegrav. Det skriver flere nyhedsbureauer, heriblandt Reuters.

Ifølge de syriske soldater er der over 40 afdøde i den fundne grav. Der skulle være tale om officerer, soldater og medlemmer af en regeringstro milits og deres pårørende.

- De er blevet henrettet enten ved skydning eller halshugning, siger en kilde til AFP.

AFP beretter, at 24 af ofrene er civile, tre af dem børn.

For knap en uge siden lykkedes det den syriske hær at generobre den syriske oldtidsby fra Islamisk Stat, som tog kontrol over byen i maj sidste år.

Jihadisterne har ødelagt mange uerstattelige kulturværdier i byen, hvis romerske ruiner står på Unescos verdensarvsliste.

Samtidig har de brugt Palmyras romerske teater til offentlige henrettelser. Blandt andre dræbte de byens tidligere chef for antikke og arkæologiske værdier.

Ifølge overvågningsgruppen Syrian Observatory for Human Rights, der følger situationen via meddelere i landet, har Islamisk Stat henrettet mindst 280 mennesker i Palmyra.

/ritzau/Reuters

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.