Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Syriske oprørsgrupper i Ghouta byder FN-våbenhvile velkommen

Jaish al-Islam og Failaq al-Rahman lover, at de vil respektere våbenhvile og beskytte konvojer med nødhjælp.

Jaish al-Islam og Failaq al-Rahman lover, at de vil beskytte konvojer med nødhjælp til belejrede Ghouta, efter at FN's Sikkerhedsråd har stemt for en resolution, der kræver 30 dages våbenhvile i Syrien. Reuters/Eduardo Munoz
Jaish al-Islam og Failaq al-Rahman lover, at de vil beskytte konvojer med nødhjælp til belejrede Ghouta, efter at FN's Sikkerhedsråd har stemt for en resolution, der kræver 30 dages våbenhvile i Syrien. Reuters/Eduardo Munoz

New York. To store oprørsgrupper i Østghouta byder en FN-resolution, der kræver 30 dages våbenhvile over hele Syrien, velkommen.

Jaish al-Islam og Failaq al-Rahman lover, at de vil beskytte konvojer med nødhjælp til det belejrede område nær den syriske hovedstad, Damaskus.

Det meddeler de to grupper uafhængigt af hinanden.

Oprørsgrupperne vil respektere en våbenhvile, hedder det. Men skulle aftalen blive krænket fra anden side, vil de svare igen.

Lørdag aften har FN's Sikkerhedsråd enstemmigt vedtaget en resolution. Den kræver en måneds våbenhvile i hele Syrien.

Resolutionen er landet efter flere dages tovtrækkeri og i et åbenlyst skidt diplomatisk klima mellem USA og Rusland.

Rusland har stået i vejen for en resolution. Men lørdag kom russerne, som støtter den syriske præsident Bashar al-Assads styre, altså med.

Med det russiske ja til resolutionen fulgte dog det forbehold, at Rusland ifølge landets FN-ambassadør ikke tror på en effektiv våbenhvile, før mere konkrete aftaler er landet imellem de stridende parter.

Umiddelbart efter afstemningen i New York blev der ifølge lokale observatører smidt flere bomber over Ghouta.

På under en uge har flere end 500 mennesker mistet livet i Ghouta, der hærges af nogle af de værste bombardementer under den syv år lange krig i Syrien.

Målet med en våbenhvile er ifølge resolutionen at bringe nødhjælp og medicin ind til de mange nødstedte i Ghouta.

/ritzau/Reuters

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.