Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Syriske fredsforhandlinger udskudt til torsdag

''Tekniske årsager'' har udskudt forhandlingerne om våbenhvilen i Syrien fra onsdag til torsdag.

Arkivfoto.
Arkivfoto.

Rusland, Iran og Tyrkiet skulle efter planen have mødtes onsdag i Kasakhstans hovedstad, Astana, for at fortsætte fredsforhandlingerne omkring krigen i Syrien.

Det møde er nu udskudt til torsdag, oplyser Kasakhstans udenrigsministerium.

- Forhandlingerne er blevet flyttet til torsdag klokken 07.00 af tekniske årsager, siger en talsmand fra udenrigsministeriet onsdag.

Det forventes, at forhandlingerne i Astana primært kommer til at handle om at bevare den ustabile våbenhvile i Syrien.

Senere i februar er der ligeledes planlagt en række fredsforhandlinger i Genève i Schweiz, der kommer til at fokusere på at finde en langsigtet løsning på konflikten i Syrien.

Samtidig skal det diskuteres om Syriens præsident, Bashar al-Assad, skal have lov til at blive siddende.

Rusland er repræsenteret ved mødet i Astana i form af Alexander Lavrentiev, der er præsident Vladimir Putins udsendte, mens Iran har sendt viceudenrigsminister Hossein Jaberi Ansari.

Rusland har også inviteret USA med til forhandlingerne, men det er endnu uvist, om de vælger at deltage.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.