Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Syrisk raket rammer skole i Tyrkiet og dræber kvinde

En kvinde er blevet dræbt og en pige hårdt såret, efter at en syrisk raket mandag ramte en tyrkisk skole.

Ankara: En rengøringsdame er blevet dræbt og en pige alvorligt såret, efter at en raket fra Syrien ramte ned i en skolegård i den tyrkiske by Kilis lige nord for grænsen til Syrien mandag. Det oplyser tyrkiske embedsmænd ifølge AFP.

Byen blev angiveligt ramt af tre raketter. To faldt ned i et åbent område, mens den tredje ramte skolen, siger kilderne.

Tidligere forlød det, at der skulle være tale om mortérgranater, men mandag aften rapporterer flere tyrkiske medier ifølge AFP, at der er tale om såkaldte Katyusha-raketter.

Området i det nordlige Syrien lige syd for Kilis har de seneste måneder været skueplads for voldsomme sammenstød, der involverer jihadister fra Islamisk Stat (IS), skriver AFP.

I den sydøstlige del af Tyrkiet blev tre politifolk natten til mandag dræbt af en vejsidebombe, som eksploderede, da en kolonne af politibiler passerede, rapporterer sikkerhedsstyrker.

Ifølge myndighederne står den kurdiske oprørsbevægelse PKK bag vejsidebomben, som eksploderede i byen Idil i Sirnak-provinsen nær Syriens grænse, skriver AFP med henvisning til lokale sikkerhedskilder.

Nytårsaftensdag erklærede den tyrkiske præsident, Recep Tayyip Erdogan, ifølge nyhedsbureauet AFP, at landets sikkerhedsstyrker har dræbt 3100 PKK-medlemmer i 2015 i aktioner i bevægelsens højborge i det sydøstlige Tyrkiet og det nordlige Irak.

PKK indledte tilbage i 1984 en væbnet konflikt mod Tyrkiet med det formål at få oprettet en selvstændig kurdisk stat. Over 40.000 mennesker er blevet dræbt i konflikten siden.

PKK's leder, Abdullah Öcalan, sidder fængslet i isolation på en ø nær Istanbul. Et prokurdisk medlem af parlamentet siger, at dette er som en "invitation til krig".

Den fængslede Öcalan spillede en central rolle for våbenhvilen, som brød sammen sidste sommer efter at have holdt i to år.

/ritzau/Reuters

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.