Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Syrisk opposition vil udsætte fredsproces efter angreb

Syriens styre vil ikke diskutere en overgangsregering, mener oppositionen, som derfor tager en tænkepause.

Syriens opposition vil udsætte sin deltagelse i de aktuelle FN-ledede fredsforhandlinger i Genève, oplyser repræsentanter i High Negotiations Committee (HNC) i en skriftlig erklæring.

Komitéen kræver fremdrift på løfterne i en allerede vedtaget FN-resolution og reel forhandlingsvilje fra det syriske styre, før den vil genoptage processen.

- HNC må konstatere, at fortsætter man forhandlingerne under de givne omstændigheder, vil vort folks lidelser blot blive værre, hedder det i erklæringen, som nyhedsbureauet Reuters har læst.

De seneste dage er det trukket op til et sammenbrud i FN-processen. Mandag opstod der forvirring om oppositionens plan, da et medlem anonymt meddelte, at man ville trække stikket på grund af det syriske styres angreb på oprørere.

Mandag var der planlagt et møde mellem komitéen og FN-mægleren Staffan de Mistura, som leder de indirekte forhandlinger mellem parterne.

En kamerafotograf fra nyhedsbureauet Reuters rapporterer fra Genève, at kun tre repræsentanter for oppositionen mødte op.

Det skal ses i lyset af, at en delegation på 15 personer plejer at deltage i forhandlingerne.

Vurderingen i FN-lejren lyder ifølge Mistura, at våbenstilstanden stadig holder.

Diplomaten siger om processen, at oppositionen insisterer på en overgangsregering, mens styret viser interesse for at overveje en "bredt funderet regering".

Men ingen af parterne har "givet sig et komma", siden de indirekte forhandlinger blev indledt.

FN-mægleren siger, at HNC's delegation vil blive i Genève, og man vil fortsætte samtaler på uformelt niveau.

Aftalen om våbenstilstand i Syrien krænkes i øjeblikket af begge parter.

Mandag har syriske oprørere lanceret et omfattende angreb på regeringsstyrker i provinsen Latakia, ligesom oprørere har gjort væsentlige fremskridt i nærheden af byen Hama.

Det oplyser overvågningsgruppen Syriens Observatorium for Menneskerettigheder ifølge Reuters.

Den offensiv sker i forlængelse af regeringshærens angreb flere steder i landet.

Søndag opfordrede netop oppositionen i Genève oprørerne til at svare igen på offensiven fra præsident Bashar al-Assads regeringsstyrker.

/ritzau/AFP

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.