Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Syrisk opposition tvivler på russisk fredsinitiativ

Manglende retningslinjer og invitationer, der kun omfatter dele af den syriske opposition, styrker fornemmelsen af, at Rusland stadig ikke har tænkt sig at presse Assad-regimet.

I går, 6. januar, fejrede Syriens armensk-ortodokse julen, mens krigshandlingerne stadig foregår mange steder i landet. Den vestligt støttede opposition overvejer samtidig, hvordan den vil forholde sig til den fredskonference, som Rusland har indkaldt til senere på måneden i Moskva.
I går, 6. januar, fejrede Syriens armensk-ortodokse julen, mens krigshandlingerne stadig foregår mange steder i landet. Den vestligt støttede opposition overvejer samtidig, hvordan den vil forholde sig til den fredskonference, som Rusland har indkaldt til senere på måneden i Moskva.

JERUSALEM: For den syriske oppositions vedkommende er det ingen overraskelse, at præsident Bashar al-Assad allerede har accepteret at sende repræsentanter til Moskva som svar på Ruslands invitation til nye fredsforhandlinger i slutningen af januar.

Regimet i Damaskus sætter nemlig intet på spil ved at deltage i den såkaldte Moskva-konference, der af Rusland selv betegnes som en opvarmning til senere fredsforhandlinger. Der er ingen retningslinjer for samtalerne. Ingen krav til det syriske regime om eksempelvis at indstille tøndebombninger af civile områder. Og ingen snak om dannelsen af en ny overgangsregering, som er det grundlag parterne enedes om til den såkaldte Genève 1-konference i juni 2012.

Europæiske diplomater kalder Moskva-konferencen for visionsløs, fordi den ikke fastsætter diplomatiske mål. Samtidig opfattes Ruslands initiativ som et forsøg på at score billige diplomatiske point, mens USA, EU-lande og arabiske lande fører krig mod Islamisk Stat (IS), der anses som den største trussel mod en fredelig løsning på Syrien-konflikten.

Den syriske opposition sætter hele sin i forvejen skrøbelige enhed på spil ved en eventuel rejse til Moskva. Rusland har ikke inviteret hele Det Nationale Råd, som er det eksilorgan, Vesten støtter i den snart fire år lange Syrien-krig. Tidligere præsident for Det Nationale Råd Hadi al-Bahra har fået en invitation sammen med en håndplukket gruppe af ledende medlemmer af organisationen. I øjeblikket hælder dens nye præsident, Khaled Khoja, til at takke nej til den russiske invitation. Han kan ikke se formålet med at afholde en konference i Rusland, der ikke synes villig til at presse Assad-regimet i Damaskus. Tværtimod har Rusland for alvor gearet sine forbindelser i området op gennem de seneste måneder med officielle besøg hos præsident Assad og hos Hizbollahs generalsekretær, Hassan Nasrallah, i Libanon. Khaled Khoja er ikke interesseret i at hyggesnakke eller »varme op« med Assad-regimet, fordi han frygter, det kan ende som en fordel for Assad, ved at tidligere hensigtserklæringer om en overgangsregering vil blive undermineret af nye ideer. Khoja frygter også, at det vil lykkes Rusland yderligere at splitte den i forvejen splittede opposition, hvis enkelte medlemmer deltager, mens andre boykotter konferencen. Den vestligt støttede syriske opposition har ikke brug for flere mislykkede konferencer. Genève 1-konferencen i juni 2012 sluttede uden resultater. Det samme gjorde Genève 2-konferencen i februar 2014. For hver konference er den syriske opposition blevet splittet i endnu flere grupper, og den reelle magt er gledet i retning af de islamistiske grupper.

Frygt for at oppositionen svækkes

Det seneste russiske initiativ beskyldes netop for at have den intention. At svække de vestligt støttede oppositionsgrupper, så slutspillet i Syrien i fremtiden vil være mellem Assad og IS. Da Vesten allerede er i krig med IS, vil det være lettere for Assad at overleve i en sådan situation. IS holdes i skak, og Assad overlever, mens ingen nævner de vestligt støttede oppositionsgrupper, der i begyndelsen af krigen havde en væsentlig stemme.

Som alternativ til den vestligt støttede opposition har Assad-regimet også tidligere antydet, at oppositionens standpunkter i stedet bør repræsenteres af en række personer i Damaskus, som Assad mener tilhører oppositionen. Personer han har lettere ved at kontrollere end Det Nationale Råd, der har hovedsæde i Tyrkiet. Overordnet er den vestligt støttede oppositions problem med konferencen, at den ud over intern splittelse heller ikke har nogen særlig gennemslagskraft. Mindst en tredjedel af Syrien er under IS-kontrol. Andre områder kontrolleres af Jabhat al-Nusra og ligesindede islamistiske grupper, som blankt afviser deltagelse i konferencen.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.