Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Nyhedsanalyse

Syriens præsident gnider salt i såret

Så længe de europæiske regeringer vælger at gøre sig til over for de religiøst konservative regimer i Saudi-Arabien og Qatar, vil de have terrorisme på deres dørtærskel, lyder budskabet fra Syriens præsident, Bashar al-Assad.

Den syriske præsident, Bashar al-Assad, fylder stadig meget både i bybilledet i den syriske hovedstad, Damaskus, og  i forbindelse med kampen mod terrorbevægelsen Islamisk Stat.
Den syriske præsident, Bashar al-Assad, fylder stadig meget både i bybilledet i den syriske hovedstad, Damaskus, og  i forbindelse med kampen mod terrorbevægelsen Islamisk Stat.

Hvis Syriens præsident, Bashar al-Assad, er desperat, rådvild og parat til at strække våben efter fire års krig, så er han god til at skjule det.

I et stort interview med den svenske avis Expressen fremtræder den syriske leder fattet og fast besluttet på at kæmpe videre. Præsident Assad synes upåvirket af, at de stærkeste af hans fjender – de militante islamister i Islamisk Stat – nu står i udkanten af hovedstaden Damaskus og dermed faretruende få kilometer fra præsidentpaladset, og samtidig intensiverer rekrutteringen af krigere i Damaskus-området.

»Hvis du ser de seneste fire års krig i sammenhæng, så er det gået frem, og det er gået tilbage. Nogle gange vinder du, nogle gange taber du,« konstaterer Assad og tilføjer, at krigens gang blandt andet afhænger af, hvor meget støtte hans fjender – »terroristerne« som han konsekvent kalder dem – får udefra.

Støtten kommer fra Tyrkiet, Saudi-Arabien og Qatar, siger den syriske præsident, der hævder, at det var støtten fra disse tre stater, der for nylig gjorde det muligt for al-Qaeda-gruppen al-Nusra Fronten at erobre byen Idlib.

Faktisk er »terroristerne« den røde tråd i interviewet med den syriske leder, som – skulle det vise sig – alt for tidligt blev afskrevet og dømt ude af samtlige vestlige regeringer og en hel del arabiske.

Mens den altid ordrige Bashar al-Assad ikke direkte bliver udspurgt om regime-styrkernes bombardementer på civilbefolkningen og skråsikkert giver omverdenens embargo skylden for flygtningekrisen, vender han til gengæld igen og igen tilbage til »terroristerne«. Det er dem, der er fjenden. Det er dem, han forsvarer den syriske befolkning imod. Og det er dem, Vesten har støttet, og som nu udøver terror i Europas hovedstæder.

Deler Vesten og Saudi-Arabien værdier?

Formålet er ikke til at tage fejl af: Assads budskab er, at nu må de vestlige regeringer tage konsekvensen af den erkendelse, de – omend modvilligt – er ved at nå frem til: Et fremtidigt Syrien med plads til Assad og hans regime er et mindre onde end et Syrien regeret af Islamisk Stat.

På den måde spiller Assad sine krigskort klogt og ufatteligt kynisk. Assad har fra dag ét gentaget i det uendelige, at han ikke er oppe imod demokratisksindede oprørere. Det, han ikke nævner, er, at han selv har gjort, hvad han kunne for at radikalisere dem og skubbe til den udvikling, hvor det er endt med et valg mellem hans regime og Islamisk Stat.

I perioder har Assads styrker således »fredet« Islamisk Stat og de militante islamister i den al-Qaeda-tilknyttede Nusra Front for at bruge kræfterne på at bekrige de mere moderate oprørere. Altså dem, som de vestlige regeringer har støttet. De er nu stort set blevet sat ud af spillet, og mange af dem kæmper i stedet for de islamistiske oprørsgrupper, der er bedre udrustede på grund af støtten fra Golfstaterne.

Og dem – Saudi-Arabien, Qatar med flere – bruger Assad i øvrigt også en hel del af sin taletid til at lange ud efter:

Golfstaterne modarbejder sammen med Tyrkiet de fredsbestræbelser, som FNs udsending, Staffan de Mistura, står i spidsen for – og som Danmark og andre vestlige lande støtter – lyder anklagen fra Assad, der spørger, hvilke værdier de vestlige lande mon deler med Saudi-Arabien.

»Er det det politiske system eller demokratiet eller valgene eller menneskerettighederne eller kvinderettighederne i lande, hvor de ikke engang har ret til at køre bil, eller halshugninger på offentlige pladser eller pisk til mennesker, fordi de skriver deres mening på Twitter?« spørger Assad.

Præsidenten understreger, at han ikke vil overdrive og påstå, at Syrien og Vesten har det samme system.

»Men Syrien var i det mindste på vej mod demokrati, i det mindste har vi haft et parlament i mere end otte årtier nu. Kvinder har været i parlamentet lige så længe,« siger Assad, der til gengæld ikke siger noget om – og ikke bliver spurgt om – hvorfor han så valgte at møde demonstranternes krav om endnu mere demokrati med vold i stedet for dialog, da det syriske oprør i dets spæde start fortsat var fredeligt.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.