Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Syrien beskylder FN for at dække over oppositionens exit

Saudi-Arabien gav ordre til, at syrisk opposition skulle smutte fra fredsmøde, hævder Syriens chefforhandler.

Geneve: Chefforhandleren for det syriske styre ved fredsmødet i Genève, Bashar Jaafari, har en helt anden forklaring end den officielle på, hvorfor fredsprocessen er afbrudt.

Bashar Jaafari mener, at da FN-mægleren onsdag satte et foreløbigt punktum for processen, var det udelukkende for at dække over, at oppositionen ville trække sig - og ikke på eget initiativ.

Ordren kom fra Saudi-Arabien, Qatar og Tyrkiet, lyder påstanden fra den syriske FN-ambassadør.

- For nogle timer siden blev vi klar over, at Riyadhs opposition ville trække sig fra mødet, og det var derfor, at hr. Misturas meddelelse kom som et politisk dække over beslutningen om at trække sig, siger Bashar Jaafari.

Han er ærgerlig over, at det ikke fremgik af FN-mæglerens udmelding, at oppositionen - som han hævder - trak sig på ordre fra blandt andet Saudi-Arabien.

- Den fortæller ikke sandheden, siger Jaafari om Misturas besked.

Oppositionen High Negotiations Committee (HNC) er tæt knyttet til Saudi-Arabien, som også var vært for HNC's formøde til fredsprocessen.

Mistura har sagt, at man vil holde en pause i processen indtil 25. februar.

- Jeg har sagt fra den første dag, at jeg ikke vil holde samtaler for samtalernes skyld. Derfor har jeg taget denne beslutning om at sætte mødet på pause. Det er ikke et punktum eller et sammenbrud i processen, siger Staffan de Mistura.

Han tilføjer, at begge parter har tilkendegivet deres interesse i den politiske proces.

Oppositionen aflyste tirsdag et planlagt møde med Mistura med den begrundelse, at delegationen allerede havde meldt dens krav over for mægleren.

/ritzau/Reuters

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.