Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Sydsudan er nu ramt af ekstrem sult - ikke hungersnød

FN siger, at desperat situation i Sydsudan kun kan ændres, hvis den væbnede konflikt indstilles.

Arkivfoto. FN siger, at desperat situation i Sydsudan kun kan ændres, hvis den væbnede konflikt indstilles.
Arkivfoto. FN siger, at desperat situation i Sydsudan kun kan ændres, hvis den væbnede konflikt indstilles.

En erklæret hungersnød i Sydsudan er ovre, siger flere FN-organer. Men ekstrem sult er samtidig mere udbredt end nogensinde før i det krigshærgede land.

»Den tekniske definition på hungersnød er ikke længere dækkende for de delstater, som blev erklæret for hungersnødsramte i februar.«

Sådan lyder det i en fælles erklæring fra FN's børneorgan, Unicef, Verdens Fødevareprogram, WFP, og FN's Fødevare- og Landbrugsorganisation, FAO.

Den menneskeskabte krise i landet har efter tre års konflikt berørt over 100.000 mennesker.

Begrebet hungersnød anvendes i henhold til en internationalt accepteret skala ud fra de madmængder, der er tilgængelige i en region, den akutte fejlernæring og daglige dødsfald som følge af sult.

Men selv om hungersnøden er mindre, så er antallet af sultende mennesker, der dagligt kæmper for at finde mad, steget til seks millioner mennesker fra 4,9 millioner i februar.

»Det er den hidtil største krise af denne art i Sydsudan,« siger nødhjælpsorganisationerne.

Antallet af mennesker, som står over for faretruende sult, er steget til 1,7 millioner fra en million i februar. Faretruende sult er et niveau under hungersnød.

»Krisen er ikke ovre. Vi holder lige folk i live, men alt for mange er truet af ekstrem sult og står ved en afgrund,« siger FAO's kriseleder, Dominique Burgeon.

FN siger, at den desperate situation kun kan ændres, hvis den væbnede konflikt indstilles, så folk får uhindret adgang til deres landbrug.

Hele landbrugsområder ligger øde hen, og mange marker er end ikke blevet høstet.

Sydsudan, som er verdens yngste land, blev kastet ud i en borgerkrig i 2013.

Det skete, efter præsident Salva Kiir beskyldte sin rival og tidligere vicepræsident Riek Machar for at have planer om at tage magten ved et kup.

Kiir tilhører dinkaerne, den etniske flertalsgruppe, mens Machar er fra Nuer-folket. Voldelige kampe, som først var mellem de to etniske gruppe, har spredt sig mange steder i landet til at omfatte andre etniske grupper.

FN har advaret om faren for folkedrab og etniske udrensninger. Der synes ikke at være udsigt til nogen mulighed for fred i den nuværende situation.

Over 3,5 million mennesker er blevet fordrevet under konflikten, som har kostet titusinder livet.

/ritzau/Reuters

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.