Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Sydkoreas regering vil slukke de ansattes computere

Det skal være slut med ansatte, der bliver siddende for længe på arbejdet hos den sydkoreanske regering i Seoul. Derfor vil de nu indføre en ordning, der på et bestemt tidspunkt automatisk slukker de ansattes computere.

En kontorbygning i Seoul en sen aftentime, hvor der stadig er mange ansatte på arbejde.
En kontorbygning i Seoul en sen aftentime, hvor der stadig er mange ansatte på arbejde.

Man skulle næsten tro, at enhver arbejdsgivers drøm er, at de ansatte arbejder så meget som overhovedet muligt. Og hvilken chef vil ligefrem tvinge sine ansatte til at lukke ned for arbejdet?

Det vil den sydkoreanske regering i hovedstaden Seoul. De offentligt ansatte arbejder simpelthen for meget, hvorfor regeringen nu er gået til ekstremerne i forsøget på at nedsætte de ansattes arbejdstid og få dem til at gå hjem, når de rent faktisk har fri. Det skriver BBC.

Det er der nemlig ikke mange af dem, der gør.

En undersøgelse, foretaget af Ministry of Personnel Management i Korea, viser således, at offentligt ansatte i Sydkorea arbejder cirka 1.000 timer mere om året end offentligt ansatte i sammenlignelige lande.

Ifølge undersøgelsen arbejder en ansat hos Sydkoreas regering gennemsnitligt 2.738 timer om året. Det skriver mediet Yonhap News Agency.

Det er for meget, så regeringen har nu igangsat et initiativ, der rulles ud i tre faser henover de kommende tre måneder, hvor alle computere automatisk slukkes på et bestemt tidspunkt.

Ifølge den sydkoreanske regering handler det om at stoppe en »kultur med overarbejde«.

Under første fase vil alle computere slukke, når klokken bliver 20.00. Under den efterfølgende fase vil tidspunktet blive ændret til 19.30, inden den sidste fase, der vil gøre alle skærme sorte, når klokken bliver 19.00.

Indtil videre er det dog kun om fredagen, at regeringen vil slukke de ansattes computere på faste tidspunkter. Det er enkelte af dem tilsyneladende godt tilfredse med.

Ifølge regeringen er det nemlig kun ganske få af de ansatte, der synes, at det nye initiativ er en god idé. Hele 67,1 procent har ligefrem bedt om at blive fritaget fra den nye ordning. Hvorfor de har bedt om dette, melder historien dog intet om.

Sådan spiller klaveret bare ikke, hvis man skal tro den sydkoreanske regering. Ifølge deres officielle udtalelse gælder den nye ordning for samtlige offentligt ansatte. Dog kan der gøres undtagelser – men kun i særtilfælde.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.