Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Sydkoreas ekspræsident kræves idømt 30 års fængsel

Park Geun-hye blev i 2017 afsat på mistanke om at modtage bestikkelse fra selskaber som Samsung og Hyundai.

Choi Soon-sil blev for godt to uger siden dømt til 20 års fængsel ved en domstol i Seoul.
Choi Soon-sil blev for godt to uger siden dømt til 20 års fængsel ved en domstol i Seoul.

Anklagerne i en korruptionssag mod Sydkoreas forhenværende præsident Park Geun-hye kræver hende idømt en så lang fængselsstraf, at hun kan ende med at sidde i fængsel resten af sit liv.

Dertil risikerer hun at skulle betale en kæmpe bøde.

»Vi beder retten om at uddele en straf på 30 år i fængsel samt (en bøde, red.) på 118,5 milliarder won til den anklagede, der som den 18. præsident i dette land må bære det endelige ansvar for skandalen,« siger en repræsentant for anklagemyndigheden ved en domstol i Seoul ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Bøden svarer til 664 millioner danske kroner.

66-årige Park Geun-hye blev i 2017 afsat som præsident som følge af sin rolle i en skandale, der har sendt rystelser gennem toppen af landets erhvervsliv og politiske elite.

Sagen har også tråde til Danmark og en ung sydkoreansk dressurrytter, som 1. januar 2017 blev anholdt af politiet i Nordjylland.

Hun er siden blevet udleveret til Sydkorea.

Den unge kvinde er datter af Choi Soon-sil, der gennem årtier har været en af ekspræsident Parks nærmeste veninder og indtager en hovedrolle i den omfattende skandale.

Choi Soon-sil blev for godt to uger siden dømt til 20 års fængsel ved en domstol i Seoul.

Choi blev fundet skyldig i sammen med ekspræsident Park at have presset millioner ud af kæmpevirksomheder som Samsung og Hyundai.

»Choi udnyttede præsidentielle myndigheder til at opnå personlig profit, undergravede forfatningsmæssige værdier og rystede regeringssystemet,« hed det i anklagerne mod Choi Soon-sil, som under retssagen afviste alle anklager.

En del af millionerne gik til sponsorering af Chois datter, Chung Yoo-ras ridesport.

/ritzau/

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.