Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Sydkorea vil forhandle med Nordkorea Sydkoreas nye præsident, Moon Jae-in, er modsat sine forgængere klar til at mødes med sin nordkoreanske kollega, Kim Jung-un. Hvis det er det, der skal til for at sikre freden.

I princippet er det nuancer, der er tale om, når den nyvalgte sydkoreanske præsident, Moon Jae-in, siger, at han er villig til at forhandle med Nordkorea. Det mener USAs præsident også. Men Donald Trump vil forhandle ud fra en styrkeposition og opretholde presset på Nordkorea, mens den nye sydkoranske præsident antyder, at han vil forhandle næsten uanset hvad.

For USAs vedkommende kræver forhandlinger, at Nordkorea opgiver ambitionen om at blive en atommagt. Og det er ikke sandynligt lige nu. Moons åbne politik over for mulige forhandlinger står i skærende kontrast til de to tidligere sydkoreanske regeringer. Så spørgsmålet er, om forhandlinger stadig er en mulighed, eller om krisen fortsat kan ende i en militær konflikt.

Den sydkoreanske præsident overtager rollen som statschef på det værst tænkelige tidspunkt. Ikke alene skal han genrejse nationen efter den tidligere præsident, Park Geun-hye, der forlod embedet i december efter en omfattende korrup­tionsskandale.

Moon tiltræder også på et tidspunkt, hvor den værste krise i årtier er brudt ud mellem USA og Nordkorea. I Sydkorea har man været mere end almindeligt nervøs. Konflikten eskalerede time for time for nogle uger siden i en styrkedemonstration med både konkrete trusler og militære øvelser.

Især tonen fra Nordkorea var truende med henvisning til, at man ikke er bange for at bruge landets påståede arsenal af atombomber i tilfælde af en krig. Da konflikten var på det højeste, ville USA opstille en række nye anti-missiler på sydkoreansk territorium. Det var Sydkorea ikke entydigt begejstret for. Man frygtede en optrapning af konflikten. Anti-missil-programmet blev også stærkt kritiseret af den fjerde part i konflikten, Kina.

Men fredstonerne lyder nu fra den nye præsident. »Om nødvendigt vil jeg flyve direkte til Washing­ton. Jeg vil rejse til Beijing og Tokyo. Og – hvis betingelserne er til stede – så vil jeg også rejse til Pyoungyang for at være med til at sikre freden og sikkerheden på den koreanske halvø,« sagde den nyvalgte præsident.

Dermed har han lagt sig på linje med en befolkning, som frygter, at en misforståelse kan føre til en væbnet konflikt. Og der er ingen tvivl om, at hvis der skulle udbryde en krig mellem de to lande, så vil det komme til at koste tusindvis af menneskeliv.

Hvis den nye præsident genopliver det gamle sydkoreanske »solskins-diplomati« med en tilnærmelse til Nordkorea uden modydelser, så kommer det på tværs af USAs faste mening om, at man skal opretholde presset på Nordkorea. Trump har tilsyneladende formået at få Kina – Nordkoreas eneste allierede – til at øge presset på Nordkorea og få indtillet atomprøvesprængningerne.

Amerikanerne mener, at hvis den nye sydkoreanske præsident ryster på hånden, vil Nordkorea føle sig sikker. Og det er amerikanerne ikke interesserede i. Derfor vil der også ligge et pres på Moon.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.