Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Sydkorea opfordrer Nordkorea til snak om familier og militær

De to landes udenrigsministre mødtes søndag. Nordkorea mener dog, at Sydkoreas forslag mangler oprigtighed.

Sydkoreanske udenrigsminister Kang Kyung-wha mødtes søndag med Nordkoreas udenrigsminister.
Sydkoreanske udenrigsminister Kang Kyung-wha mødtes søndag med Nordkoreas udenrigsminister.

Udenrigsministrene fra Nordkorea og Sydkorea mødtes søndag i Manila forud for en middag i de sydøstasiatiske landes organisation, Asean.

Det oplyser en unavngiven embedsmand fra det sydkoreanske udenrigsministerium mandag ifølge nyhedsbureauet Yonhap.

Det rapporterer nyhedsbureauet AFP.

Under det korte møde opfordrede den sydkoreanske udenrigsminister, Kang Kyung-wha, sin nordkoreanske kollega, Ri Yong-ho, til at acceptere Sydkoreas forslag om militære drøftelser for at mindske spændingerne på den koreanske halvø.

Samtidig opfordrede Sydkoreas udenrigsminister til at åbne op for drøftelser af en ny runde af genforeninger af splittede familier.

Men Ri Yong-ho svarede skarpt igen:

»Set i lyset af den nuværende situation, hvor Sydkorea samarbejder med USA om lægge pres på Nordkorea, så mangler der oprigtighed i de forslag.«

Mødet mellem de to udenrigsministre fandt sted, dagen efter at FN's Sikkerhedsråd enstemmigt vedtog at skærpe sanktionerne mod Nordkorea.

Det sker som en reaktion på styrets to seneste prøveaffyringer af langtrækkende missiler.

Sanktionerne kan ifølge nyhedsbureauet Reuters betyde, at Nordkoreas årlige eksportindtægter på tre milliarder dollar beskæres med en tredjedel.

Den amerikanske udenrigsminister, Rex Tillerson, siger mandag i Manila, at hvis Nordkorea ønsker at drøfte den anspændte situation med USA, så er Kim Jong-uns regime nødt til at stoppe dets missiltest.

Samtidig siger Tillerson, at de skærpede sanktioner fra FN's Sikkerhedsråd viser, at verdens stormagter står sammen om at afvæbne den koreanske halvø for atomvåben.

»Hvis Nordkorea virkelig vil vise, at landet er klar til samtaler med USA, så er det bedste, landet kan gøre, at stoppe dets missiltest,« siger Tillerson ifølge AFP.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.