Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Sydkorea og USA drøfter atomvåben ved nordkoreansk grænse

En række svar på Nordkoreas brintbombe-påstand bliver diskuteret i Sydkorea. Eksempelvis grænsehøjttalere.

Washington: Nordkoreas påstand om at have prøvesprængt en brintbombe med succes kan betyde, at USA genopstiller våben ved grænsen. Også selv om Sydkorea fortsat tvivler på, at en brintbombe rent faktisk er eksploderet.

I samtaler på højt niveau drøfter Sydkorea og USA muligheden for at indsætte amerikanske "strategiske" våben ved grænsen på den koreanske halvø, skriver Reuters.

Ifølge en kilde fra det sydkoreanske militær er samtalerne om, hvordan Nordkoreas påstand skal håndteres, allerede i gang, et døgn efter at Nordkorea overraskende meddelte, at landet nu har brintbomber i sit våbenarsenal.

Militæret i USA afviser dog at komme med yderligere oplysninger om, hvilke våben der kan komme på tale.

Det sydkoreanske nyhedsbureau Yonhap skriver, at atomvåben fra USA er blandt initiativerne, der bliver overvejet.

- Hvis Nordkorea vitterlig har haft succes med en brintbombe-prøvesprængning, er det en game changer, siger en diplomatisk kilde i Washington til Yonhap.

- Det kan føre til et yderligere pres for at styrke Sydkoreas muligheder for at afvise atomangreb ud fra den antagelse, at det er svært at forhindre Nordkorea i at blive en atommagt, siger kilden videre.

USA trak sine atomvåben ud af Sydkorea i begyndelsen af 1990'ene. Siden da har Sydkorea fæstet lid til amerikanernes "atomparaply" til at beskytte sydkoreanerne mod atomtruslen fra nabolandet.

Det er fjerde gang, at Nordkorea har udført en prøvesprængning med atomvåben. Det har landet også gjort i 2006, 2009 og 2013. Onsdag var dog første gang, at der angiveligt var tale om en brintbombe.

Han Min-koo, Sydkoreas forsvarsminister, siger til politikere, at militæret lige nu overvejer flere muligheder for at besvare den nordkoreanske melding.

Blandt andet skulle højttalere langs grænsen til Nordkorea være på tale. Netop grænsehøjttalere fik sidste år spændingerne mellem de to lande til at tage til i styrke.

Minister Han Min-koo slår torsdag fast, at Sydkorea ikke selv ønsker at have atomvåben.

- Vi arbejder fortsat på en atomafrustning på den koreanske halvø, siger Min-koo ifølge Reuters.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.