Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Sydkorea: Nordkoreansk affyring af missil er slået fejl

Missilaffyring, der angiveligt skulle fejre Nordkoreas grundlægger, mislykkedes, oplyser sydkoreansk militær.

Seoul: Nordkorea har ifølge sydkoreansk militær fredag forsøgt at affyre et ballistisk missil. Men missionen mislykkedes, lyder det ifølge nyhedsbureauet Yonhap.

- Det lader til, at Nordkorea har forsøgt at affyre et ballistisk missil tidligt fredag fra landets østkyst, men det antages, at det har slået fejl, skriver Sydkoreas militær i en udtalelse.

Også en talsmand for det amerikanske forsvarsministerium siger, at USA har registreret et mislykket forsøg på en missilaffyring i Nordkorea, skriver Reuters.

Ifølge Yonhaps oplysninger var der tale om et nyt Musudan-missil, der blev registreret i området tidligere på ugen.

Det fik blandt andet Sydkorea til at forvente, at nabolandet var i færd med at forberede en affyring fredag i anledning af Kim Il-sungs fødselsdag.

Kim Il-sung, der anses for at være Nordkoreas grundlægger, ville være fyldt 104 år 15. april. Tidligere er dagen blevet markeret med store militærbegivenheder.

Det pågældende Musudan-missil kan tilbagelægge en distance på 3000 kilometer. Det har dog ikke været muligt for amerikanerne at bekræfte missiltypen.

- Vi vil formentlig lade Nordkorea karakterisere det selv, siger talsmanden til Reuters.

De militære spændinger på den delte koreanske halvø er blevet større og større, siden Nordkorea gennemførte sin fjerde atomtest i januar samt en raketaffyring i februar.

FN's Sikkerhedsråd svarede igen med sine hårdeste sanktioner hidtil mod nordkoreanerne.

Ved et atomtopmøde i Washington ved udgangen af marts og i begyndelsen af april blev stormagterne USA og Kina desuden enige om sammen at forsøge at forhindre Nordkorea i at foretage yderligere testaffyringer af raketter.

Talsmanden for det amerikanske forsvar understreger, at fredagens affyring ikke ville have udgjort en trussel mod USA, selv om det var lykkedes. Alligevel gentages FN's opfordring til det isolerede land.

- Vi opfordrer igen Nordkorea til at afstå fra handlinger og retorik, der øger spændingerne i regionen. I stedet bør der tages konkrete skridt for at leve op til de internationale forpligtelser, lyder det i den skriftlige udtalelse.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.